LP1
LP2 LP3 DKLPCH RB Årsstævne Vinder 99 Bluewyle Hazy Shade of Winter CGC TDI
|
|||||||||||||||||||||||
Hazy er min første border collie og det er hende, der har lagt navn til min kennel. Hun er en fantastisk hund - smuk, intelligent og en stor personlighed. Hun har haft "mange jern i ilden" - trænet lydighed, løber agility, udstiller og underviser i DKKs projekt Barn & Hund. Nu er hun en ældre pensioneret dame og dyrker kun lidt rally sammen med sin opdrætter Johanna.
Hazy har trænet lydighed siden hun var 8 uger gammel. Kort efter sin 2 års fødselsdag bestod hun LP3 for tredje gang og blev dermed Dansk Lydigheds Champion. Hun opnåede titlen med flg. resultater:
I 1999 blev hun Årsstævne Vinder i LP3 ved BCKs Årsstævne. Hun har to gange deltaget i lydigheds cup'en ved Show of Winners. Begge gange blev hun 3. vinder. D. 15.6.01 bestod Hazy den amerikanske
Canine Good Citizen test under dommer Toni Mapes, der kom fra USA
for at dømme prøverne. Hun bestod desuden den amerikanske
Therapy Dog prøve og er nu godkendt til at besøge hospitaler,
plejehjem, skoler osv. i USA.
Hazy løber har løbet agility i et par år, men hun er ikke særlig særlig tændt på det. Hun synes, at det er sjovt, hun ser bare ingen grund til at skynde sig. Trods dette er det lykkedes hende at rykke op i både spring og agility kl. 2. Hazy deltager ikke mere i stævner.
I udstillingsringen har Hazy klaret sig godt. Ved hendes første udstilling d. 3.8.97. blev hun bedste baby (BCKs udstilling i Århus). Hendes hidtil bedste resultat som voksen opnåede hun d. 1.11.98. hvor hun fik 1. pr, CK, ærespræmie, 1. UKK, BIK2 og res. CACIB ved Sydsvensk Kennelklubs internationale udstilling i Jönköbing. Her er et par af hendes kritikker: Tore Fossum d. 22.3.98: "Sød tæve, fint hoved, god hals, gode vinkler, bevæger sig godt, dejligt temperament, god pels-struktur". Margaret Everton d. 1.11.98: "Nice headed bitch, good neck and shoulders, nice length of body, well set tail, moves out well". Felix Cosem d. 28.11.98: "20 mth. old blue/white bitch, pricked ears, she has got the classic markings, she is very attentive, feminine head and expression, very good front and rear, good tailset, moves with drive, very good temperament." Bruce Kilsby d. 6.8.00: "3 years blue/white bitch, good head and expression, good ear carriage, good lenght of neck, good backline, good forehand, good hind quarters, sound coming and going, good side gait."
Gennem en årrække underviste Hazy og jeg i DKKs Projekt Barn & Hund. Vi tog ud på skoler og andre institutioner og lærte børn hvordan de skal omgåes hunde, så det er sjovt for både hund og barn. Hazy var glad for børnene og kunne en masse små tricks som vi underholdte med. Billederne er fra Rude Skole.
Vi skulle bare lige se om hun stadig kunne :-). Og det kunne hun! Hun var super sød og sjov :-)
|