SHOW OF WINNERS 2000

Af Emmy Marie Simonsen

Lørdag d. 26/2 kl. 13.00 kunne SOW-komiten for 20. år i træk åbne dørene og byde velkommen til SHOW OF WINNERS. I år var det Frederiksborghallen i Hillerød, der dannede ramme om arrangementet. Show of Winners er et stort hunde-galla-show, hvor Danmarks bedste udstillingshunde konkurrere om titlen Winner of Winners. Det er show med stort S! Deltagere, publikum, arrangører og dommere møder alle op i deres stiveste puds og hundene er foruden den almindelige udstillings soignering forsynet med glimmer i pelsen og butterfly om halsen. Det er virkelig festligt. Det, der interesserede mig mest ved dette års show, var dog lydigheds/agility cup’en, hvor hunde der har bestået LP3, LPelite eller har været blandt Årets Agilityhunde i det forgangne år, skulle konkurrerer i forskellige øvelser, der var blanding af lydighed og agility. Min border collie Hazy (Bluewyle Hazy Shade of Winter) blev Lydigheds Champion i foråret 1999 og var dermed kvalificeret til konkurrencen.

Lørdag formiddag omkring kl. 12.30 ankom Hazy og jeg til hallen sammen med to af vores venner. Jeg fik udleveret mit nummer og katalog og vi kunne begynde at lede efter vores pladser. Da vi trådte ind i hallen fik jeg et sug i maven. Foran mig lå scenen omkranset af pink og sort bånd og en masse glimmer – med store sølv-bogstaver stod der SHOW OF WINNERS på tæppet ved indgangen. Tanken om, at jeg om få timer skulle gå gennem dén åbning og ind på dén scene var ærlig talt temmelig skræmmende. –Og den blev ikke mindre skræmmende af, at Hazy var blevet parret kort tid inden og derfor havde flere hormoner end lydighed i hovedet eller af, at jeg ikke vidste hvilke øvelser vi ville blive udsat for.

Jeg fandt et roligt hjørne til Hazys bur og derefter vores egne pladser – 1. række  midt for scenen – det kunne ikke være bedre. Så blev der tid til at studere kataloget: 7 hunde var tilmeldt lydigheds/agility cup’en. Ikke mindre end 6 af dem var border collier. En del var virkelig garvede konkurrence hunde, andre var mindre rutinerede, men jeg kunne se, at Hazy med sine 3 år var langt den yngste af hundene.

Endelig blev det tid til første del af konkurrencen. Efter en indmarch med dommerne Helga og Einer Sillemann i spidsen, stod vi midt på scenen og blev blændet at projektørlyset.

Her fik vi beskrivelsen af den første øvelse: slalom mellem 10 flasker med pølser stikkende op af falskehalsen. Ingen problemer – ingen af hundene så meget som kiggede på pølserne. Anden øvelse: Fremadsendelse til et bord – 3 stillingsskift på bordet og afslutte med indkald. Denne øvelse havde nogen af agilityhundene lidt problemer med og det bragte lydighedshundene og de hunde, der træner begge dele i spidsen. Vi marcherede igen en tur rundt på scenen og dermed var 1. heat slut.

To timer senere var vi klar til igen at gå på scenen. Endnu en indmarch med dommerne i spidsen. Vi havde efterhånden vænnet os til lyset og varmen. 1. Øvelse i denne del af konkurrence var en agilitybane med 3 spring og en pose. Hundene skulle over 1. spring, under 2. Spring, over 3. spring, gennem posen, lave en stå øvelse og tilbage over og under springene. De fleste klarede dette hæderligt. De rutinerede agilityhunde havde svært ved at løbe under springet og lydighedshundene havde svært ved at komme gennem posen.

Sidste øvelse var et noget specielt indkald. Dommeren holdt hunden mens føreren løb ud og satte sig på en tom stol blandt publikum. Føreren havde nu 2 kommandoer til at få hunden kaldt ind. Det var utrolig svært. Det kan slet ikke sammenlignes med et indkald hvor føreren f.eks. gemmer sig i en skov. Hundene havde stået i det skarpe projektørlys og blev totalt blinde, når de forlod scenen, desuden gjorde ekko, legende børn, fremmede hunde og de mange publikum det meget svært for hundene at orientere sig. En enkelt hund blev tydeligvis utryg og kunne slet ikke finde hjem. De øvrige klarede det, men de fleste med mere end 2 kommandoer.

Vi gentog den obligatoriske tur rundt og forlod derefter scenen. Der ville gå ca. 10 minutter, så skulle vi på scenen sidste gang til præmieoverrækkelse. Vi blev bag scenen, hvor de enkelte øvelser og hundenes reaktion på dem blev diskuteret ivrigt. –Så blev vi kaldt ind – rundt på scenen – og så kom resultatet:

1.      Regin Reinhard med BC Rykki.

2.      Johanna Allanach med BC Jimmy.

3.      Emmy Marie Simonsen med BC Hazy.

4.      Birgit Weygaard med Japansk Spids Tazu.

5.      Linda Jacqueline Philipsen med BC Gizmo.

6.      Regin Reinhard med BC Acer.

7.      Janne Litgov med BC Frida.

Der var rosetter til alle og foderpræmier til de tre første. Efter en æresrunde på scenen, kunne vi for sidste gang gå gennem tæppet med de store sølvbogstaver og uden sommerfugle i maven nyde resten af de imponerende show. Det var ganske spændende, fordi Sigrid Mortensens border collie tæve Korella Song of Joy faktisk klarede sig rigtig godt i konkurrencen. Jeg er sikker på at en del af æren for dette kan tilskrives os. Vi hujede, jublede og klappede hver gang hun kom på scenen – Johanna fik endda en flok beagle folk lokket med. Det må have påvirket dommeren. I kvartfinalen gik den imidlertid ikke længere og hun måtte forlade scenen med en blå rosette.

Resultatet af Winners cup’en blev:

                                            BIS 1 og WINNER OF WINNERS:

                                            Afgansk Mynde Boxadan King Sverre The Second

BIS2: Riesenschnautzer  Skansen’s Trend Setter

BIS3: Riesenschnauzer Jeque de Pichera.

BIS4: Karelsk Bjørnehund Bjørnehusets Lukas

Kl. 22.15 forlod vi hallen. Det havde været en lang, spændende dag, ved et fantastisk hundeshow, hvor border collierne fik lov til at vise hvad de kunne både som brugs- og udstillinghunde. Jeg var træt, men tilfreds med at vide, at min unge hund trods alt havde gjort det rigtig godt.