Grønland 2007
(Klik på billederne for at forstørre dem)

Fra d. 3. til d. 11. maj 2007 var jeg i Grønland i forbindelse med mit arbejde.
Jeg ledsagede en udviklinghæmmet mand på familiebesøg i Qerqertarsuaq (Godhavn), der ligger på Diskoøen ud for den grønlandske vestkyst.

......

Selvom maj burde være forår, så havde vinteren stadig sit tag i øen og det var snevejr ca. halvdelen af den tid vi var der. Den øvrige tid var det tilgengæld høj, klar blå himmel og solskin. Grønland, når det er smukkest!

Rejsen til Qerqertarsuaq tog det meste af en dag. Først fra Kastrup til Kangeerlussuaq (Sønderstrømfjord) med et helt almindligt passagerfly. Efter ca. 1½ times ventetid videre med et noget mindre fly til Ilulissat (Jakobshavn) og efter endnu 1 times venten afsted med helikopter til Qeqertarsuaq - men først efter mellemlandinger i Qasigiannguit og Aasiaat. Pga. mellemlandingerne tog turen lidt over 1½ time. På hjemturen fløj vi direkte, hvilket kun tog 45 minutter.

Kangeerlussuaq Det store fly er Danmarks flyet og det liile fløj videre til Ilulissat	Selv i de små fly, hvor turen ikke tager mere end en time, får man serveret en forfriskning undervejs.	Udsigten fra fly-vinduet på vejen fra Kangeerlussuaq til Ilulissat.
Udsigten fra Cockpitet	Udsigten fra Cockpitet	Udsigten fra vinduet
Så nærmer vi os Ilulissat	Ilulissat er en af Grønlands største byer. Her er lufthavnen.	Med helikpteren her fløj vi videre til Qerqertarsuaq
Udsigten fra helikopteren. Vi så en hval da vi fløj over disko-bugten og piloten cirklede et par gange over den, så alle fik chancen for at se den.		Heliporten i Qerqertarsuaq

Disko-øen er en ø på størrelse med Sjælland, men befolkningstallet er på kun ca. 1000 personer. Der bor ca. 40 persomer i en lille bygt, resten bor i Qerqertarsuaq. Qerqertarsuaq og bygten er ret isolerede fra hinanden. Om vinteren kan man komme fra det ene sted til det andet på sne-scooter eller hundeslæde. Om sommeren må man sejle eller evt. gå, men det er en lang tur. Vi var kun i Qerqertarsuaq.

Fox Hostel, hvor vi boede	Det lokale supermarked Grønlænderne påstod, at man kunne få alt der, men vi manglede nu frisk frugt og grønt samt 100 andre små ting, som vi er vant til at kunne købe!	Sara's butik. Her handlede vi også en del... De havde dog endnu mindre på hylderne...	Udsigten over byen fra fjeldet.
Grønlænderne maler deres huse i mange forskellige farver og det gør byen smuk og interessant at gå rundt i.	Selv de nye, moderne rækkehuse er farvestrålende og matcher de ældre huse.	Udsigt over byen	Hvis man vil male sit hus gult, kan man lige så godt male det rigtig gult!
Så kan man snakke om at være sneet inde!	Et smukt hus bygget af sten	Byens museum set fra fjorden	To hundeskind og et sælskind
I dette "hus" boede engang en familie på 2 voksne og 2 børn. I dag bruges det som skur, hvor en fanger opbevarer sine ting.	Sådan en tørre-snor ser man vist ikke i Danmark :-)	Havnen var frosset til, så bådene lagde til ved iskanten.	Havnen var frosset til, så bådene lagde til ved iskanten.

Qerqertarsuaqs lille røde kirke ligger midt i byen og den er utrolig smuk. Vi var til gudstjeneste Store Bededag og selvom alt foregik på Grønlandsk var det en rar oplevelse.

I Nordgrønland er hundeslæden stadig et vigtigt transportmiddel og selv om en del grønlændere nu arbejder på fabrikker eller i butikker, så er der stadig mange fangere, der er afhængige af deres hunde. Hundene bor ikke inde i byen - det er for farligt. De bor ude på hundepladserne i udkanten af byen. Fangerne har mellem 10 og 25 hunde og som regel har de selv opdrættet dem. Hundene er deres stolthed og de passer godt på dem. Det er ikke kæledyr og det er under ingen omstændigheder familiehunde, men de lever det liv de er skabt til. De fleste af de hunde vi så, havde det godt, var stærke og velplejede og de havde mere indhold i deres liv end mange danske familiehunde.

			Tørret haj-kød til hundemad

Desværre er der i Grønland - lige som alle andre steder i verden - hundeejere, der ikke burde have hund. Dyremishandlingog misrygt er altid forfærdeligt, men når det sker under så ekstreme forhold som den grønlandske vinter byder på, så overlever hundene ikke ret længe. Det så vi også et ekesmpel på.

Hundene på denne plads var magre og deres pels var tjavset og beskidt. En af hundene lå død - desværre følger andre nok snart efter.

Som mange andre danske turister, var vi ude at køre på hundeslæde. Nugabi, vores kusk, havde heldigvis flotte og stærke hunde, der nød slædeturen lige så meget som vi gjorde. Grønlandske hunde er skabt til at trække slæden og de elsker det over alt på jorden. Nugabi havde flest hanhunde, men enkelte tæver og han fortalte, at selv når tæverne er højløbske, kan de være spændt for slæden sammen med hannerne. Hanhundene er så tændte på at løbe, at de ikke værdiger tæverne et blik, så længe de har deres seletøj på.
En slædehund begynder at arbejde når den er ca. 6 måneder gammel og er slidt op som 5 årig. De trænes op ved at blive spændt for slæden sammen med de erfarne hunde og så lærer de ved at følge dem.
Om vinteren når det er koldt, får Nugabis hunde mad næsten hver dag. Om sommeren lidt sjældnere. De får altid mad, når de har været ude at trække slæden. Det er meget vigtigt, fortalte han.

Nugabi styrer med kyndig hånd slæden ud over isen og seen
Som altid bliver natur oplevelser lidt smukkere, når der er hunde indvolveret. At køre på hundeslæde er en enestående oplevelse - man kan næsten ikke hører hundens skridt, så der er helt stille bortset fra mederne, der glider hen over sneen. Vi var heldige at have fantastisk vejr til vores slædetur, så fjeldene viste sig fra deres absolut smukkeste side. WOW!
Kaffe pause så vi kunne komme op og røre os lidt og så hundene kunne puste ud.
Hundene ved at det gælder om at slappe af, når de får chnacen. Det er ikke til at vide, hvornår næste hvil kommer...
Når vejret er godt, er Grønlands fjelde enestående smukke og der findes ikke en bedre måde at komme ud og se dem, end på en hundeslæde!

Nugabi tog os også med ud og sejle. Det var en fantastisk oplevelse! Vi var så tæt på to hvaler, at vi kunne have rakthånden ud og rørt ved dem! Det er enorme dyr! 30 meter lange og da de sprøjtede vand op i luften (lige som man ser på tegnefilm) ramte nogle af dråberne os i ansigtet.

Nugabis båd - ikke den størrelse jeg ville vælge at tage på hval-tur i. Men han vidste hvad han gjorde og det blev en fantastisk tur!	Havnen - eller rettere isen ud for havnen. Der var ca. 300 m fra iskanten og ind til den rigtige havn.

Her er den... vores første hval!!!! Vi var så tæt på, at vi næsten kunne række hånden ud og røre ved den! Vi så mellem 8 og 10 hvaler, men kun to helt tæt på.

Når ikke der var hvaler i sigte, nød vi synet af de enorme isbjerge på helt nært hold.

Vi så også sæler - både udvendigt og indvendigt!

Den grønlandske natur er enestående smuk. Så her til sidst, vil jeg lade dig nyde de smukke billeder af is, fjeld og vand.

Indsejlingen til havnen fra Disko-bugten	Isen er ved at bryde op...	Men man kunne stadig gå på isen. Her sidder jeg på et isbjerg, der er frosset inde i isen. Det var ok at kravle op på det, men da jeg sprang ned igen gyngede isen under mig. Ups!

Der er midnats sol i Nordgrønland - billederne snyder lidt, for de ser mørke ud. Virkeligheden er, at der er dagslys døgnet rundt. I perioden fra begyndelsen af maj og til slutningen af august bliver det aldrig mørkt. Det er utrolig smukt, men når man ikke er vant til det, er det svært at sove...

Links:
Qeqertarsuaq kommune

Billeder fra turen på min arbejdsplads' hjemmeside.

Tilbage til forsiden