Grønland
2006
Fra d. 4. april til d.
11. april 2006 var jeg i Ilulissat midt på den grønlandske
vestkyst. Det var en rejse i forbindelse med mit arbejde på Tusindfryd.
Her er billeder fra rejsen... klik på dem for at se dem i større
format!
Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord)
og flyrejse
Når man flyver fra Danmark til
Ilulissat, mellem-lander man i Kangerlussuaq.
På udrejsen var vi der ca. 1 time. På hjemturen nåede
vi kun fra den ene gate til den næste.
|
Politistationen i Kangerlussuaq. |
|
Bybussen i Kangerlussuaq. |
|
Indrigs fly fra Air Greenland |
|
Udsigt fra flyvinduet på
turen fra Kangerlussuaq
til Ilulissat. |
|
En del af Ilulissat set fra
flyet på vej fra Kangerlussuaq. |
|
Lufthavnen i Ilulissat set
fra landingsbanen. |
Ilulissat
Vi boede på Hotel Hvide Falk
i Ilulissat, der ses på nederste billede til højre.
Vi boede i det brune anneks til højre for selve hotellet.
Slædehunde
Hundene på Grønland har
et barsk liv, der langt fra ligner det vores hunde i Danmark lever.
Men der er ingen tvivl om, at de elsker deres arbejde.
Når de så deres seler og hundeslæden, så hylede
de af begejstring.
De
fleste af Ilulissats hunde er sky og undgår fremmede,
men vi mødte en enkelt hvalp, der gerne ville i kontakt.
Dejligt - det dæmpede abstinenserne efter hundekontakt lidt
:-).
Sejltur
Midt på ugen var
vi med skibet "Clane"
ude og sejle ved mundingen af
Ilulissat Isfjorden.
Vi
sejlede rundt mellem fantastiske isbjerge. Visse steder var vi så
tæt på de gigantiske is-skulpturer,
at vi kunne række ud og røre ved dem, når de tårnede
sig op ved siden af skibet.
Da
vi sejlede fra havnen, var pak-isen så tæt, at vi havde
svært ved at forestille os, hvordan vi skulle komme ud,
med skibet skubbede forsigt til is-flagerne, så de rykkede sig
og vi kunne komme igennem.
Når de små både, der ikke havde kraft nok til at skubbe
isen væk, sad fast, kom de større både dem til
undsætning. Vi hjalp også en lille fisker-jolle videre.
Den kunne godt være kommet fri ved egen hjælp, men
det var lettere for det store skib vi sejlede med... Se billedet nederst
til højre.
Undervejs
fortalte vores guide om de forskellige typer is vi så:
Når et isbjerg revner, så fyldes revnen af smeltet sne og
regn. Det fryser og bliver til glas-klar gennemsigtig is.
Når det sidder på isbjergene kaldes det "blå
is" og når isbjerget kælver og det kommer ned i vandet,
kaldes det "sort is". "Hvid is" er is, der kommer
fra indlands isen. Det er sne, der er faldet og presset sammen
af det nye sne der falder oven på... gennem millioner af år
er snefnug og ilt-bobler blevet presset sammen
til en is-masse, der indeholder en masse luft-bobler. Disse luft-bobler
får isen til at se hvid ud. De fleste isbjerge
består af hvid is. Ilten i isen gør den så skør,
at man bare skal prikke til med en kniv ell. lign. så falder store
flager af... Det er også derfor isbjerge kælver - fordi
isen er luftfyldt og let brækker.
Ilulissat
Isfjord er på UNESCOs Verdensarvsliste over naturfænomener
af enestående og uvuderlig almen værdi.
Formålet med listen er at beskytte og bevarer naturarv og kulturarv
mod ødelæggelse, så fremtidige generationer
også kan have glæde af klodens fantastiske landskaber og
kulturmindesmærker. På verdensarvslisten har isfjorden
selskab af f.eks. Niagara Falls og Yellowstone Nationalparken. Læs
mere på UNESCOs hjemmeside!
Tilbage
til forsiden