BIS
HVALP DKKs internationale udstilling d. 13/8-2005....
|
||||||||||
Efter en LANG eftermiddag blev klokken 4 og Biscuit skulle i Store Ring og konkurrere med alle de andre hvalpe, der havde vundet i deres racer. Dommer var Marion Spavin fra England. Hun valgte 4 hunde ud: Australian Shepherd, Fransk Bulldog, Grand Danois og (jubiii) Shetland Sheepdog. BIS4 blev Fransk Bulldog og BIS3 blev Australian Shepherd, så til sidst stod det mellem Grand Danoisen og Biscuit. Vi blev sendt rundt på endnu en løbetur og da vi nåede halvvejs rundt offentliggjorde speakeren i mikrofonen "Dagens Bedste Hvalpe bliver..... (pause) Shetland Sheepdog". Jeg kiggede mig overrasket omkring, mens det gik op for mig, at den eneste Shetland Sheepdog der stod i ringen var Biscuit :-). Jeg har aldrig prøvet at vinde i Store Ring før - jeg har end ikke prøvet at placerer mig i Store Ring, så det var med en klump i halsen og tårer i øjnene, at jeg løftede min sheltie op på sejers-skamlen. Det var enormt rørende og overvældende. Biscuit tog det hele i stiv arm og viste sig perfekt til ærer for fotograferne. Selv rystede jeg over hele kroppen og var alt andet end fattet :-). Som altid, når en af mine hunde opnår noget ud over det sædvanlige (indtil nu har det været champion-titler eller hyrdeprøve titler, der har kvalificeret til det), så får den en Happy Meal fra McDonalds. Så lige før broen stoppede vi ved McDonalds i Nyborg og Biscuit fik sin velfortjente Happy Meal med Nuggets, milk shake og det hele...
Derefter gik turen hjem til Sjælland med en meget træt sheltie hvalp på sædet ved siden af mig.
Der hvor vi træner, benytter vi enhver lejlighed til at spise kage. Derfor havde Biscuit selvfølgelig også kage med den første træningsdag efter udstillingen.
|