Ferie i England
September 2008
Lige som sidste år, havde Helle og jeg planlagt at holde vores sommerferie sammen i England og naturligvis skulle hundene med!
Sidste år kørte vi i Helles bil, men i år skulle vi være væk næsten dobbelt så længe (mere bagage), vi (jeg) havde større rekvisitter (dog dancing) og vi skulle have 1 hunde mere med ud og 2 hunde mere med hjem, så vi var noget bekymrede for pladsen... Vi endte med at låne Helles mands bil - en kassevogn. Så skulle vi da kunne være der!
Mmmm... desværre har hverken Helle eller jeg det store pakke-talent :-(
Vi fik det hele med, men er du sviller hvor så det rodet og uoverskueligt ud!
Alt det her...
Skulle ende herinde!
Vi kørte fra Danmark/Sorø omkring midnat torsdag aften og ankom til Hock Of Holland fredag middag. Sidste år virkede køreturen ikke så lang og den tog kun 10 timer. I år led vi allerede før vi nåede den tyske grænse og vi var 14 timer om at komme frem!
Og det her syn hjalp ikke på vores humør...
TomTom (GPS) blev ved med at sige, at vi var ved færgen om 20 minutter, men det var vist hvis vi rent faktisk havde flyttet os ud af stedet!
Endelig kom de velkendte drivhuse til syne foran os - Hock Of Holland og færgehavnen!!!!
Færgen sejlede kl. 22, men der var rigeligt at gøre inden da. Vi skulle lufte hunde, træne, spise (maden på færgen er ikke god!!!) og ikke mindst være ved færgen i god tid for at få tjekket hundene papirer. Det tager en rum tid!
Biscuit skulle have sin allergi-injection - det kan man sagtens klare på en havn i Holland.
I øvrigt var det et mareridt at rejse med hans medicin. Det skulle hele tiden holdes på en temperatur mellem 2 og 8 grader. Køletasker, fryseelementer osv. gør ikke en ferie-rejse nemmere.
Der er en fed strand i Hock Of Holland, hvor hunden kan løbe løse og få strakt ordenligt ud inden, at de skal opholde sig 10 timer i bilen på færgen. Robbie var halt, så Hazyland flokken kortede turen lidt af, mens Helle fortsatte helt ned til vandet med Cookie og Doggie. Her sidder vi og venter på at de skal komme tilbage :-)
Træning på havnen. Vi tiltrak en masse opmærksomhed og havde et stort publikum.
Her er det Olsen Banden der bliver testet...
Og There is No Business like Show Business
Biscuit havde en skaldet firkant på ryggen - hans allergi var slem da vi forlod Danmark.
Vejret i Hock Of Holland var dejligt og vi spiste frokost ude foran en hyggelig lille kro.
Maden var ret klam...
Hmmm vi skal åbenbart have klam mad i Holland, hvad enten vi spiser på færgen eller i byen!
Vi kørte om bord på færgen så tidligt som muligt. Hundene var luftede og havde spist, så der var ikke så meget mere vi kunne gøre. Og Helle og jeg var smadrede! Det var ca. 40 timer siden vi havde været i seng og jo længere vi kunne sove, jo gladere ville vi være! :-D
Vi sov 10 timer i træk den nat!!!!
En glad hollandsk måge :-)
Vi ankom til England tidligt lørdag morgen til en meget travl dag. Kath havde lavet en stram tidsplan for os og vi havde fået nøje instrukser om at sende en SMS hver gang vi nåede til et af punkterne på planen, så hun kunne sikre os, at vi ikke var bagud.
Første stop var lige efter færgen. Her havde vi 1 time til at lufte hunde. Vi snød og brugte kun 15 minutter (Shhhh - sig det ikke til Kath). Videre til Birmingham for at besøge min lille hvalp Beat. Men inden da havde vi fået bevilget 30 minutters pause og dem brugte vi på at lufte hunde og spise frokost.
Vi ankom til Birmingham 45 minutter før tidsplanen, men det var ikke med vilje!!! TomTom stod på dansk tid og vi troede at den stod på engelsk tid. Den times tidsforskel der var, fik os til at tro at vi var sent på den... Prøv lige at overbevise Kath og Karen om, at det ikke bare var fordi jeg var utålmodig efter at se min hvalp!!!! Specielt når Helle er en kylling og nægter at udtale sig!!!! Hmpf!!!!
Men vi ankom til Paul og Elaine og lille Beat 45 minutter før tid. Vi havde fået bevilget 1 times besøg og det var slet ikke nok, så det var godt vi var i god tid :-D.
Beat var 7 uger gammel og ganske bedårende. Efter at have fulgt ham via mails, YouTube videoer og fotos, var det fantastisk endelig at stå med ham i armene :-)
Beats mor Meg
Tiden gik alt for stærkt. Paul tog os med til den lokale park, hvor vi nåede en hurtig gåtur med hundene, men snart sad vi igen i bilen med ca. 3 timers kørsel foran os.
Som sagt var Robbie halt og vi havde en aftale med vores engelske mirakel-mager og bone-man Ken. Det var ham der fiksede Whisper efter en hel vinters problemer med halthed og heldigvis havde han indvilget i også at kigge på Robbie. I Danmark havde der været snak om korsbåndsskade og operation, så jeg var nervøs da vi kom frem.
Men Ken er virkelig virkelig dygtig. Han kan noget ud over det sædvanlige. Fra at være stokhalt og vise tydelige tegn på smerter tog det ganske få sekunder og så travede Robbie 100% rent og frit. Jeg havde en klump i halsen af lettelse!
Ken og Robbie
Snak om at bo langt ude på landet!!!!
Ken fik stadig mælk leveret på flasker fra mælkemanden!
Vi fik tjekket de andre hunde igennem, drak en hurtig kop kaffe og derefter gik turen videre til Travel Lodge!
Kath havde sagt at vi skulle være der 'No later than 5' og vi gik ud fra, at det havde noget med check-in tider at gøre, så vi var en smule stressede. Vi var sent på den...
Vi var der inden 5 og så til vores overraskelse, at der kom rejsende langt senere end det??? Næste dag da vi spurgte Kath, fik vi forklaringen. Hun ville have at vi skulle være der tidligt, så vi kunne komme tidligt i seng efter en lang rejse. Vi skulle være friske til næste dags konkurrence. Øhhh - ok 'mor' - vi skal nok gå tidligt i seng :-D.
Reglen på Travel Lodge er, at man kun må have 2 hunde på hvert værelse, men Helle og jeg havde 5 hunde med. Såhhh... 2 Border Collier ind af gangen. Cookie prøvede at lade som om han var blå og Robbie prøvede at se brun ud.
Planen var, at de skulle tro at vi havde 1 sort/hvid (Whisper og Doggie) og 1 brun/blå/hvid Border Collie, der bare gik ind og ud mange gange...
Lille Biscuit blev smuglet ind i en gammel køletaske som vi havde haft CDere i. Problemet var bare, at selv om Biscuit er lille, så var tasken endnu mindre og sheltien var ikke imponeret!!!! Han lavede en overbevisende sprællemands-imitation nede i tasken og hele vejen gennem receptionen hoppede tasken op og ned i mine arme og lignede en tegneserietaske, hvor der kom ben og arme ud i alle retninger.
Ok, det er måske svært at forstille sig, at hans hoved også skulle kunne komme ned i tansken...
Næste dag smuglede vi ham ud indpakket i en dyne. Selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud, så var han faktisk meget tilfreds med den løsning.
Selv om Kath gerne ville have os i seng, så havde vi lige lidt vi skulle nå...
Købe ind til morgenmad og frokost, træne hunde og finde lidt aftensmad.
Vi trænede hunde på parkeringspladsen foran den lokale pub. Vi ville ikke gøre det foran Travel Lodge. Vi behøvede jo ikke ligefrem reklamere med hvor mange hunde vi havde i bilen!
Robbie arbejdede super godt! Det var tydeligt at Kens hjælp havde sat nogen ting på plads. Hvor var det dejligt at se!
Efter træningen fandt vi en god pub, hvor vi spiste.
Jeg havde ændret Biscuits program 2 dage før og følte mig ikke helt sikker på at jeg kunne huske det, så mens vi ventede på maden, øvede jeg mig på at huske den nye koreografi.
Mmmm, det syntes de andre gæste ikke var særlig mærkeligt!!!!
Endelig hjem i seng! Yiks hvor var vi smadrede!!!!
Helle, Whisper og Doggie
ZZZZZZZZzzzzzzzzzzzzzzzzz
Vækkeuret ringede meget tidligt næste morgen. Pakke bil, smugle hunde ud og afsted til Blackpool.
Turens første HTM konkurrence og vi var ikke klar! August havde været en dræber måned for både Helle og jeg og den lange rejse til England havde sat sit præg på os. Vi følte os uforberedt og umotiverede og det bar vores præstetioner præg af. Helle og Cookie gjorde det super flot i Starters HTM, som de vandt og Biscuit var WOW i Novice Freestyle, som han også vandt. De andre programmer var ikke imponerende.
Whisper i sit HTM program til Ratatuille.
Det føltes slet ikke rigtigt og jeg glemte koreografien, så 2/3 inde i programmet valgte jeg at trække mig og lave det til træning. Hmmm, åbenbart så det bedre ud end det føltes. Dommerne kom bagefter og fortalte os at vi førte klassen og ville have vundet stort, hvis vi havde fortsat. UPS! Så lærte vi det!
Vi havde en super hyggelig dag i Blackpool. Kath og Karen kom for at være sammen med os og heppe på os (de skulle ikke selv deltage) og vi mødte også andre venner fra tidligere år, så det var fedt, men konkurrence-mæssigt, var vi ikke i topform.
Robbies første klasse var Novice HTM. Han var ikke på!!!! Jeg besluttede hurtigt at lave det om til træning - måske kunne han ikke lide hallen???? Da vi kom ud og tjekkede hans bevægelser, haltede han igen!
Kath ringede til Ken. Han kunne se os næste morgen. Vi skulle have kørt til Wales samme aften, men fik arrangeret en ekstra nat på Travel Lodge (åhhh nej - hundene skulle smugles ind igen!).
Konkurrencen sluttede sent, så vi havde ikke noget imod ikke at skulle køre til Wales samme aften. ½ Time i bilen tilbage til Travel Lodge var rigeligt!
Mandag morgen. Afsted til Ken. Han satte Robbie sammen igen og denne gang fik vi lidt strengere instrukser om at passe på ham. Så det gjorde vi!
Og så afsted til Mary Ray Training Camp på den walisiske ø Anglesey.
Køreturen til Wales var ubeskrivelig smuk! WOW! Wales er virkelig et fantastisk og betagende sted! Solen skinnede og vi nød køreturen og udsigten.
Mmm, det var en lille smule pinligt at komme for sent til et kursus med en masse engelske handlere. Og det blev ikke mindre pinligt af, at vi glemte en grill aften mandag aften og fik en skideballe for det tirsdag morgen!!! Jeg tror ikke at vores engagement imponerede dem.
MEN!!!! Vi var altså heller ikke imponerede!!! Mary Ray og Wales var en skuffelse!
Det regnede non-stop og det var koldt. Der var ikke varme på vores værelse på det lokale B&B og hundene skulle sove i bilen og frøs hele natten! Alt det kunne vi have levet med, hvis træningen havde været god, men det var den ikke.
Regnen var ikke rar, men de regnbuer den efterlod var smukke
Mary havde ikke fornyet sig siden jeg købte hendes træningsvideo for mange mange år siden. Lige meget hvad folk ønskede hjælp til, endte de med at træne heelwork. Mary Ray virkede uengageret og uinteresseret. En stor skuffelse! Hun var sjov og underholdende - helt klart en entertainer, men vi lærte absolut intet! Altså andet end at vi bedre kan lide vores måde at gøre tingene på.
Gitter mellem hund og handler i indlæringen var en stor ting hos Mary Ray.
Vi forstod aldrig helt hvad fordelen skulle være...
Træning af 'kravle'
Annette Leslies små hunde var virkelig bedårende og Annette var super sød og underholdende at tale med.
Endnu en af Annettes små 'Pommere'
Der var mange både handlere og tilskuere uden hund på kurset
Det meste af tiden sad Mary bare på en stol og talte.
Det her var en af de få gange vi så hende ude på gulvet.
Ingen tvivl om at hun er en helt utrolig dygtig træner og handler. Desværre er hun ikke nær så god en underviser.
A touch of Denmark!
Marys sheltie Oz er efter Johannas hanhund Tazz.
Tazz har været i England for at parre og Mary Ray købte en hvalp fra kuldet.
Og Oz ligner faktisk Tazz rigtig meget... men støjer mindre :-D
Det fede ved at være i England er, at de træner og optræder med alle mulige racer.
Denne Whippet lavede et super flot HTM program til Cabaret aftenen.
Den viste meget præcist HW i flere tempi og retninger.
Denne terrier arbejdede fantastisk godt og WOW'ede også ved Cabaret aftenen.
Mange camperede på hundecentres grund og var altså på 'campen' hele dagen hele ugen. Helle og jeg er ikke egnede til campinglivet, så vi boede på B&B i nærheden og det var vi glade for!!!! Ikke at det var et fedt B&B, men trods alt var det meget meget bedre end et telt. Det regnede hele tiden og ALT var vådt.
Mary Ann Nester og hendes små pudler sov i telt ved hundecentret. Onsdag aften var der Cabaret Night, hvor vi alle sammen skulle optræde med et af vores programmer. Det var enormt hyggeligt. Men da Mary Ann kom tilbage til sit telt, var ALT vådt OG en af hendes pudler havde skidt på hendes dyne. OG HUN TOG DET MED ET SMIL!!!! Det havde jeg ikke gjort!!!!!
Cabaret aften
Vores B&B var meget 'engelsk'...
Jeg mener...
-
en hylde med porcelæn dekoreret med medlemmer af kongefamilien...
Mmmmmmmm
Maden i Wales var en udfordring!
Vores første middag på den lokale pub var en oplevelse!!! Vi fandt en pub, der så hyggelig ud og gik ind. De skulle ringe efter kokken inden vi kunne få mad!! Vi burde måske have ladet det tjene som advarsel. Hvis et spisested skal ringe efter kokken når der kommer kunder, så er der vist ikke mange der spiser der... Men vi gik tålmodigt en tur med hundene og kom så tilbage. Helle bestilte en burger og jeg bestilte Hunters Chicken! ADDDDDDD!!!!!!
Helles burger....
Ingen salat, tomat, ost... Ikke engang lidt dressing.
Hmmmm!
Hunters Chicken
KLAMT!!!!
Det kunne jeg altså ikke spise!!!!
Og sådan ser Helle ud, når hun er på sammenbrudets rand :-D
Men jeg tror faktisk, at jeg led lidt mere end hende... :-D
Morgenmaden var en daglig farce! Vi var ikke så meget til 'engelsk morgenmad' med bacon, æg, pølser osv tidligt om morgenen, så vi bad om bare at få toast. Så det fik vi bare!!! Toast og smør + musli. Jeg spiser ikke smør, så tørt toast var lige kedeligt nok. Helle spiser ikke musli. Men B&B mutter forventede at vi først spiste musli og derefter toast. Vi er ultra høflige og kunne ikke få os selv til at fortælle hende at morgenmaden var ussle, så vi udviklede en teknik, hvor vi hjalp hinanden med at spise.
Først øste vi hver en portion musli op. Så spiste jeg min portion, byttede tallerken med Helle og spiste derefter hendes. Når B&B mutter havde hentet tallerknerne - glad for at vi havde nydt vores musli - gentog vi seancen med toasten. Helle spiste først sin toast og derefter min og vi afleverede høfligt to krummede tallerkner. Phew! Sikke et projekt!
Frokost på værelset - vi brugte min kuffert som bord.
Helle og jeg kom til HTM træningen om formiddagen, men sprang agilityen om eftermiddagen over. I stedet kørte vi ud for at udforske øen. Hvis vejret havde været godt, havde det sikkert været et kedeligt, men smukt sted. Som forholdene var, omdøbte vi hurtigt stedet til 'Lorte-øen' og det siger vist lidt om vores humør :-).
Gåtur på stranden i regnvejr.
Hundene havde en herlig tur.
Tirsdag kørte vi på Sightseeing. Der var ikke meget at se, men der skulle være et flot slot, som vi blev anbefalet at se. Afsted mod Beaumaris. Vi ankom kl. 16.45. Det regnede så meget at Helle blev gennemblødt af at åbne bilvinduet og tage en parkeringbillet. Slottet lukkede kl. 17 og det gjorde alt andet også! Man kunne ikke engang shoppe efter 17!
Lige som resten af Wales var Beaumaris et smukt sted.
Vi var bare ikke i humør til at nyde det.
Vådt!
Vi benyttede de tørre øjeblikke til at gå tur med hundene - Robbie var efter Kens ordre i snor
Torsdag gav vi op! Robbie havde hylet i bilen 2 nætter i træk, så vi sov ikke meget. Biscuit kom våd ind i sit bur onsdag aften og var våd og rystede af kulde da vi tog ham ud torsdag morgen. Og Helle og jeg gad ikke mere! Vi ringede til Kath og tudede og da formiddagens HTM træning var overstået, satte vi os i bilen og kørte mod Derbyshire.
Kath... Må vi ikke godt komme en dag før???? Please!!!!!
ALDRIG HAR KATH OG DAVIDS STUE OG DERES VELKOMST FØLTES SÅ VARM!!!! :-D
Det var skønt at komme 'hjem'.
Robbie nød endelig at have en seng at sove i igen!
Fredag morgen mødtes vi med Karen og trænede hunde. 7 hunde, så det tog det meste af morgenen. Derefter fulgte vi med Karen hjem til en hyggelig dag hvor vi kom up to date med hinandens liv siden vi sidst sås. Om aften kom Kath og David til middag og derefter fulgtes vi med dem hjem.
Lørdag og søndag var der konkurrece og denne gang var vi meget mere tændte på det! Helle lagde ud med at vinde begge sine klasse - stort tillykke!
Robbie var igen fit for fight - jubiii :-).
Lørdag var HTM dag og Robbie var min første hund i ringen.
Vi lavede vores program til 'Variations' og vandt klassen - men kun 0,1 point foran 2. vinderen. Yiks!!!!
(Alle konkurrence fotos: Allan Brown)
Whisper vandt også sin klasse og han var mere end 4 point foran nærmest konkurrent!
Vi lavede vores program til musik fra 'Ratatuille'
Søndag stod den på Freestyle. Biscuit og Robbie var i samme klasse. Biscuit vandt klassen med 'There is no Business like Show Business' og Robbie blev nr. 2 med 'Don't Tell Mama'.
Biscuit havde det super godt de 10 første dage i England. Skønt, for vi har jo nærmest ikke været i stand til at gennemføre en konkurrence i år pga. hans sygdom.
Robbie
Jeg var meget tilfreds med Whispers Olsen Banden. Han gjorde det godt og blev nr. 4 i sin klasse.
Det fedeste var, at vi fik rigtig meget ros for vores program. Selv om ingen i England kender musikken eller historien, så var de vilde med ideen og koreografien. Olsen Banden tog England med storm.
Konkurrencen i Tomlinson's var super. Alt fungerede perfekt og vi nød at se mere end 200 programmer i løbet at 2 dage. Jeg var dommer i to klasser - de to Crufts udtagelses klasser, så dem fik jeg lov til at se fra første parket.
Mandag var Beat dag!!!!!! :-D
Endelig kunne jeg hente min lille hvalp.
Kath og jeg kørte til Birmingham for at hente ham. Helle blev hjemme og passede hunde.
Beat i bilen på vejen hjem - nårh lille mand...
Sikke en start på livet væk fra mor! Beat kom ind i et hus med 4 mennsker, der alle stod parate til at hold øje med hans ønsker og behov. Til gengæld var hundeflokken knap så imponeret! Amber, Spice og Robbie var gnavne. Whisper, Cookie, Tipp og Doggie ignorede ham. Biscuit tog glad imod ham :-)
En lidt betuttet Beat i Kath og Davids have
Beat, David og Cookie
Mødet med flokken
De første par dage var overvældende, men snart fandt han ud af hvem man skulle holde sig fra og hvem man kunne bide i halen. Og naturligvis lærte han straks at klage til David, hvis han ikke var tilfreds med vores andres beslutninger. David kan man altid regne med trøst fra :-).
Doggie, Cookie, Whisper, Robbie, Biscuit, Spice, Amber, Tipp og foran dem alle sammen ligger Beat.
3 hundeflokke + en lille hvalp ført samme i Kaths hus og der var ingen ballade!
Imponerende!
Den næste uge gik lynhurtigt. Vi trænede, besøgte Allan og Karen, legede med hvalpen, gik ture i skoven, snakkede og hyggede... Når vi tænker tilbage, føles det ikke som om vi lavde noget særligt, men vi havde hele tiden travlt!
Træning med Beat i Kaths have
Alt for hurtigt blev det søndag. David pakkede bil og på mirkuløs vis var der ikke bare plads til det hele (inkl. de 5 x 15 kilo foder vi vandt), men der var plads i overskud. David kan altså noget med et bagagerum, som Helle og jeg ikke kan!!!!
Beat klarede hjemrejsen bedre end vi havde turdet håbe. Han var den perfekte hvalp! Han holdt sig 10 timer i træk på færgen om natten (men tissede på en stakkels mands hånd om morgenen), sov når vi kørte, legede når vi stoppede og blev ikke utålmodig på noget tidspunkt.
Vi gik en tur i Harwich inden vi skulle sejle og derefter legede vi med Beat på havnen,
så han var fuldstændig udmattet da vi kørte om bord på færgen - klar til en laaaaang nat i alene i sit bur.
Beat og jeg leger med fåret
Da vi ankom til Holland, gik vi en lang tur på stranden, inden vi begyndte den lange køretur hjem.
Beat så havet for første gang og var imponeret!
Og Robbie haltede ikke, så han kunne også få lov til at løbe :-).
Beat rejste halvdelen af turen i førerhuset sammen med
os og halvdelen af turen i sit bur bag i bilen sammen med de andre hunde.
I det hele taget føltes hjemturen ikke slem. Trafikken var fin og vejret ok at køre i. Selv da Helle kørte af motorvejen og vi skulle halvvejs gennem Sønderjylland for at komme tilpå igen, tog vi det med et smil :-)
Helle, Doggie og Cookie - tusind tak for en fed tur :-)
