England 2010

Selvfølgelig kunne jeg ikke få ondt i ryggen og nakken torsdag.... Næh, det skulle starte natten mellem fredag og lørdag, således at jeg kunne kæmpe med det hele weekenden og få en stresset mandag morgen, hvor jeg skulle ringe til kiropraktoren så snart de åbnede, i håb om at få en tid inden vi skulle køre ved middagstid. Jeg var heldig. Jeg fik en tid kl. 11.30, så burde jeg være færdig senest kl. 12 - perfekt, for der var afgang til UK kl. senest 13! Desværre var kiropraktoren forsinket. Den var over 12 inden jeg kom ind og den var langt over 1 da Helle og jeg endelig satte kurs mod Esbjerg. Det gjorde imidlertid ikke så meget, for vi havde beregnet god tid og vi kunne sagtens nå det. Men ARGH! Sikke en start på vores rejse.

Vi ankom til Esbjerg færgehavn og mente, at vi havde god tid til at lufte hunde - da vi så skiltet i havnen med check-in tider, viste det sig imidlertid, at de havde rykket tiden 45 minutter frem, så det blev en kort luftetur inden vi kørte gennem ind-check. Som sædvanligt var det nervepirrende da hundenes pas skulle tjekkes. En lille fejl og turen ville gå i vasken... Men selv om alle pas blev tjekket af 3 forskellige personer og selv om de pegede ivrigt i Doggies (og vi holdt vejret i frygt for hvad de mon havde fundet!), så fandt de ingen fejl og vi kunne køre ind på havne-området. Her tog vi igen hundene ud og vandrede området tyndt indtil vi fik lov til at køre ombord. Cookie nød især turen, for han var vild med de døde krapper, der lå alle vegne. Han fik sig et solidt måltid inden rejsen. AAAADDDDD!

Der skulle ligge en billet og en grøn seddel i forruden for hver hund - det var godt, der ikke var flere hunde, for der var ikke mere plads i forruden!

Helle nye hvalp hedder Littlethorn Top Fuel, så vi lagde rigtig mærke til alle de Top Fuel biler, der skulle med færgen. Åbenbart var der et stort løb i England, som de alle sammen skulle over til.

Vel ombord på færgen, sagde vi 'farvel og på gensyn om lidt' til hunden. Turen fra Esbjerg til Harwich tager 17 timer, men der er 3 luftepauser undervejs og den første var allerede ca. 1 time efter afgang, så vi fandt vores kahyt og indkvarterede os og derefter gjorde vi klart til at lufte hunde for første gang.

Der var ca. 15 hunde med på færgen og lufteturene var hyggelige små møder mellem hundeejere. De fleste af hundene ombord var Border Collier, fordi en række svenske hyrder var på vej til Skotland for at træne og konkurrere.

Efter lufteturen var det spisetid. Rugbrød med fisk stod der på menuen. Mmmm, da Helle skulle have min remulade, væltede colaen, så det blev rugbrød med fisk og cola. Overraskende nok, så smager cola faktisk ikke specielt dårligt oven på fisk. Og det var da godt, at jeg nåede at få noget cola selv om det var oven på fisken, for da vi var næsten færdige med at spise, dukkede der en klovn op, for at underholde de yngre rejsende og ZOOOOOOM væk var Helle!!!! Man kunne ikke se hende for bare støv, så hurtigt forsvandt hun!!!! Helle er bange for klovne!!!!! Hun stak så hurtigt, at jeg slet ikke nåede at drikke min cola færdig!!!!!

Dagens sidste luftetur var kl. 23 og både Helle og jeg kæmpede med træthenden! Det havde været en lang dag og vi længtes efter vores nattøj og hygge foran fjernsynet. Vi havde bestilt film på værelset, men det fungerede slet ikke. Enten startede filmene lige som vi skulle lufte hunde eller også var de så gamle, at vi havde set dem adskillige gange før. Vi endte med at finde den bærbare computer frem og se vores egne medbragte DVD film.

Det blæste voldsomt op efter at vi var kommet ud på åbent vand og færgen vippede betydeligt under aftenlufteturen, men hundene tog det i stiv arm og det gjorde vi også.

Lige så trætte som vi var inden vi gik ned for at lufte hunde, lige så friske var vi, da vi kom op efter at have været ude i stormvejret.. Vi gik dog i seng og endelig kunne jeg hygge med TV - Helle faldt i søvn, så hun var ikke specielt underholdende :o).

Tirsdag d. 7/9-2010

Vi vågnede i god tid til den første hunde-luftetur. Det blæste stadig meget, men jeg havde det fint nok... Lige indtil jeg sad foran morgenmaden. Yuk! Pludselig fik jeg det dårligt... Ikke rigtigt dårligt, men jeg skulle ihvertfald ikke have morgenmad! Jeg pakkede en bolle med ost ind og tog med ned i kahytten, hvor jeg spiste den en time senere, da jeg igen havde det godt.

Efter morgenmaden, havde vi endnu et par timer at slå ihjel, så vi gik op i cafe'en og fik en kop kaffe og hyggede os med facebook og email.

Vi ankom til Harwich kort efter middag og stoppede hurtigst muligt for at lufte hunde. Derefter gik turen mod Linton, hvor vi skulle besøge Bob og Alison fra Kennel Littlethorn. Endelig skulle vi møde vores nye hvalpe for første gang og endelig ville vi få at vide hvem af dem, vi ville få!

Vi skulle have hver en hvalp med hjem fra England - Helle skulle have en tæve Jazz og jeg skulle have en lille hanhund Hero og selvom de var 6 uger gamle, vidste vi endnu ikke hvilke hvalpe vi ville få. Bob og Alison havde haft rigtig svært ved at beslutte hvem de selv ønskede at beholde og hvem der ville egne sig bedst som 'doggie dancere', så spændingen var endnu ikke udløst og vi var utålmodige!

Turen til fra Harwich til Linton tager ca. 3 timer og da vi nærmede os det område, hvor Robbie var født og voksede op, så vi den smukkeste regnbue. Rørende fordi Robbie døde mindre end en uge inden afrejsen og jeg er fast overbevist om, at han nu danser over regnbuerne (hans første HTM musik var 'Dance Above The Rainbow') -det føltes rigtigt og rart, men også meget trist, at han var så nærværende, når jeg skulle besøge hans oldebarn lille Hero for første gang.

I Linton blev vi mødt af Bob, Alison og 5 livlige hvalpe. Rachel Spencer var også kommet for at hilse på os, så der var gensyns glæde og snakken gik livligt.

Selv om vi brændte for at se vores små hvalpe, så havde vores voksne hunde siddet i bilen i ca. 28 timer og vi var nødt til at tage os af dem først. Heldigvis har Bob og Alison flere store indhegnede enge og vi havde snart fordelt hundene i passende flokke, så de kunne snuse rundt og lege uden at vi behøvede at holde øje med dem.

Og så var det tid til at møde Jazz og Hero! Jubiiiii! Vi trådte ind i gården og blev mødt af 5 livlige og uldne hvalpe. Der var 6 hvalpe i kuldet, men den ene tæve var flyttet hjemmefra, så hende så vi kun på video.

Vi fik begge de hvalpe, som vi havde ønsket os ud fra de billeder, som vi havde set og da vi mødte hvalpene, var vi slet ikke i tvivl om, at Bob og Alison havde truffet de rigtige valg. JAzz og Hero var begge udadvendte, kontakt-søgende og aktive hvalpe med fuld drøn på. De næste timer gik med hvalpe-leg, snak og mange fotos og video-optagelser. Bob og Alison lavede mad til os og vi fik hilst på Rachels hund Woody, der er kuldbror til Helles Doggie. Tiden fløj afsted!

Hero og Jazz var hele tiden sammen og legede rigtig godt med hinanden.
Det var dejligt at se, når nu de skulle følges ad til Danmark.

Snart var det tid til at at sige farvel og på gensyn. Vi havde en lille times kørsel foran os til Morley, hvor Kath, David, Spice og Amber ventede os.

Onsdag d. 8/9-2010

Tirsdag morgen stod den på træning i Lesleys hal. Først trænede Beat sit HTM program, derefter Doggies freestyle, så Biscuit, Cookie, Whisper, Beats freestyle og endelig Doggies HTM. Adskillige timers træning!

Sidst på eftermiddagen kørte vi alle - Kath, David, Helle og jeg til Belper, hvor vi havde en rigtig hyggelig aften hos Karen og Allan. Karen havde købt hvalpe-gaver til os og vi snød og åbnede dem, selv om vi ikke havde fået vores hvalpe endnu :o).

Torsdag d. 9/9-2010

Kath, Helle og jeg startede dagen med en dejlig hundeluftetur i skoven. Hundene nød at få lov til at strække ud og løbe... Helle og jeg havde selvfølgelig hjertet oppe i halsen over alle de spurtere Beat, Biscuit, Cookie og Doggie tog på de kuperede skovstier fyldt med huller, rødder og stubbe, som de kunne løbe ind i, træde ned i osv. Få dage før konkurrencen, var vi ret bekymrede over potentielle skader! Heldigvis kom alle hjem med liv og lemmer i god behold.

Whisper havde fået dårlig mave, så vi kørte til Little Eaton efter yoghurt og kylling til ham. Bagefter fortsatte vi til et Garden Center, hvor vi købte gaver til dem der hjemme.

Eftermiddagen brugte vi på at tage billeder af Kath og mine hunde, så Helle kunne øve sig i at bruge sit kamera.

Helle, Biscuit og Whisper studerer billeder på computeren.

Om aftenen kørte vi igen til The Top Lodge og trænede i Lesleys hal.

Fredag d. 10/9-2010

Fredag var Kath fødselsdag og det var dagen før konkurrencen, så der var en masse forberedelser, der skulle klares. Allerede om morgenen kørte vi til Markfield, for at gøre hallen klar og slå et stort telt op i indgangsområdet. Det tog det meste af formiddagen og det var frokost-tid inden vi kørte videre til en pub i området, hvor Kath inviterede på fødselsdagsmiddag.

Teltstænger i lange baner.

Hjemme hos Kath fortsatte stævne forberedelserne. Helle og jeg kiggede grundigt på de engelske regler, der er lavet om siden vi sidste dømte i England og vi øvede os på at dømme efter dem, ved at dømme et par programmer fra YouTube. Der skulle også laves salat, så næste dags aftensmad var klar og der skulle smøres sandwich til frokost. Om aftenen stod den på hygge i stuen og tidligt i seng.

Lørdag d. 11/9-2010

Tidligt op, hektisk morgen og afsted til Markfield og Tomlinson's trænings center. Straks vi kom frem, gik vi i gang med atstille stole op, hegne ring ind, lægge rosetter op og stille pokaler frem. Snart stod hallen klar til første konkurrence dag.

Lørdag var HTM dag og første klasse var Starters HTM, hvor hverken Helle eller jeg skulle i ringen, så efter musik check-in, kunne vi sætte os og nyde konkurrencen sammen med Kaths hunde. Vores egne var i bilen og ladede op til konkurrencen.

Lesley stod for musik check-in

Amber og Spice

Næste klasse var Advanced HTM, hvor jeg skulle dømme. England har fået nye regler og nyt pointsystem siden jeg sidst dømte der og hold da op, hvor var det svært at dømme efter. Når jeg mente, at jeg vidste hvad jeg ville give en ekvipage, kastede jeg lige et blik på deres pointsystem og så var jeg nødt til at lave min bedømmelse om. Sammenlagt med, at man ikke har vældig meget tid til hver bedømmelse og at det var en stor klasse, så var det udfordrende og jeg var mentalt træt, da jeg forlod dommerbordet. Efterfølgende har jeg studeret mine bedømmelser og jeg er tilfreds med det jeg gjorde, men det var svært.

Da jeg kom ud af hallen til frokost-pausen, blev jeg mødt af Julie og Gary, der ejer Beats far og onkler. De var kommet for at se Beat og de havde taget 'familien' med. Det blev en super hyggelig frokost, hvor vi tog billeder af hunde, hygge-snakkede og prøvede at komme up to date med hinandens liv.

Beat, far Dug, onkel Reg og onkel Ron

Mmm... æblet falder ikke langt fra stammen...
Beat og far Dug var begge trætte af at posere for kameraet :o)

Så var det tid til Whispers klasse - Intermediate HTM. Whisper er ved at være en gammel mand. Det mærker jeg særligt på disse lange rejser, hvor han er væk hjemme fra i mange dage, men han er jo også en fantastisk hund, for han giver sig 100% selv når han er træt og han lavede et rigtig fint program i Markfield. Jeg var meget stolt af ham og glad for vores præstation. Det rakte til en 2. plads i klassen efter en cocker spaniel. Et lidt overraskende resultat, for jeg havde set andre hunde i klassen, som jeg mente kunne have slået os, men cockeren var ikke en af dem...

I næste klasse skulle Beat lave sit nyeligt genopfriskede program til 'Dance Above The Rainbow'. Vi havde kæmpet med det i træning og det havde ikke rigtigt fungeret. Jeg kunne ikke huske programmet og Beats heelwork led under det sidste års pause fra heelwork træningen og fokus på freestyle, men da vi trådte ind i ringen, faldt det hele pludseligt på plads og Beat leverede en super præstation med flot heelwork godt timet til musikken. Jubiiii :o). Han blev nr. 2 i klassen, kun slået af en belgisk ekvipage - en af dem, der skulle have repræsenteret Belgien ved VM og ud fra det jeg så af deres program, så var det ingen skam at blive slået af dem.

Cookie var i samme klasse som Beat, men han var fast besluttet på at holde sommerferie og ikke lade sig forstyrre af en lille konkurrence :o). Nårh Cookie - han er nu charmerende! Men han var lidt streng i ringe...

I sidste klasse skulle jeg skrive 'Class Reports' til GFGBs medlemsblad, så der sad jeg ved siden af dommerne og skrev en lille beskrivelse af hver enkelt program. Helle og Doggie deltog i klassen og heldigvis tog Doggie ikke det med ferie helt så bogstaveligt som Cookie. Hun ville godt performe og vandt klassen med sit VM program til Shine.

Efter lidt oprydning i hallen, gik turen hjem til Kath og David, hvor vi fik aftensmad og mens Helle og Kath gjorde klar til næste dag, skrev jeg mine class reports rene, så vi alle sammen kunne sætte os ned og slappe af til X-Factor, inden vi gik tidligt i seng.

Søndag d. 12/9-2010

Der var ikke meget vi kunne hjælpe med søndag morgen, så Helle og jeg satte os sammen med de hunde, der ikke skulle konkurrere og fik en kop morgen-kaffe. Mmmmm... kaffe... :o)

Cookie, Whisper, Spice og Amber skulle ikke konkurrere,
så de fik lov til at sidde og hygge sammen med os, mens vi drak morgenkaffe.

Da nogen af hjælperne havde meldt fra i dagene op til konkurrencen, havde jeg fået et par ekstra klasser at skrive class reports til - bla. dagens første klasse Starters Freestyle. Denne gang havde jeg imidlertid medbragt den bærbare, så jeg kunne skrive reporterne direkte ind og det var rigtig godt. Det sparede en masse arbejde.

Efter starters var det Advanced Freestyle, som jeg skulle dømme. Jeg følte mig langt mere hjemme i det nye system og det gik meget lettere for mig. Det lykkedes mig imidlertid at gøre en af deltagerne godt rasende med min bedømmelse. Da hun trådte ind i ringen, viste hun hunden sin knyttede hånd og sagde 'Se hvad jeg har...'. Hun havde naturligvis ikke mad i hånden, men hun ønskede tydeligvis, at hunden skulle tro, at hun havde det. Hun performede derefter 2/3 af sit program med hånden knyttet. Det lykkedes hende endda at kravle med den ene hånd knyttet. Først da hun var nødt til at flytte rekvisitten over i den lukkede hånd, åbnede hun den lidt. I de nye engelske regler står der, at hvis en hund ikke er klar til de niveau den konkurrere på, skal der gives mellem 0,0 og 1,9. Efter min mening er man ikke klar til Advanced Class (kl. 3), hvis man er nødt til at lade som om, at man har mad i hånden, for at få hunden til at arbejde og da der også var mange andre fejl, gave jeg 1 for 'Accuracy'. Det tog handleren ikke pænt! Selv om jeg forklarede hvorfor jeg havde gjort det og selv om jeg havde konkurrence-arrangørenes opbakning, så var hun fortsat meget vred på mig.

Frokost pause og så Intermediate Freestyle, hvor Biscuit skulle i ringe. WOW - den lille blå sheltie var tændt! Lige som ved sidste konkurrence, jublede han sig gennem It's A Hard Knock Life og han vandt klassen langt foran nærmeste konkurrent. Med 2 sejre i Intermediate Freestyle, rykkede han som den første danske hund op i Advanced Class i England. Way to go lille sheltie! Jeg er kæmpe stolt af dig!

Og jeg var på allerede igen i næste klasse med Beats Tarzan Mama Mia. Freestyle er lidt mere vores stil i øjeblikket og jeg følte mig mere på hjemmebane end i lørdagens HTM klasse. Beat performede super flot og vandt klassen - foran samme belgier, som slog os i HTM :o). Med denne vinderplacering rykkede Beat op i Intermediate Freestyle og fik titlen FS N Ex.

I sidste klasse var jeg igen class reporter, hvilket gav mig plads på første parket til at nyde Helle og Doggies 'Diamonds Are Forever', som de vandt klassen med.

Efter konkurrencen var det tid til at rydde op. Vi hjalp til hvor vi kunne, fik taget de sidste billeder af hundenes famile-medlemmer og tog afsked med gode venner, som vi nu må nøjes med at kommunikere med over internettet, indtil vi ses igen.

Beat og hans moster Katie (mors søster - Glenalpine Katie)
Katie vandt Advanced Freestyle ved konkurrencen.

Beats onkel Cafcoll Brite Dreams

Robbies oldebarn Dorvale Spring Dancer

Se resultaterne fra konkurrence her!
Alle billeder fra vores optrædener i ringen er taget af Allan Brown.

Mandag d. 13/9-2010

Mandag morgen stod den igen på træning. Kath trænede med sine to hunde og jeg trænede med Whisper, der skulle optræde ved et dommer seminar for kennel klubben næste dag.

På vejen hjem stoppede vi i vores favorit supermarked Tesco inden vi kørte hjem og spiste frokost. Afgang igen til Pets At Home, hvor Helle og jeg shoppede amok i hvalpe udstyr, legetøj og guffere :o).

Biscuit fik et Champagne legetøj i Pets At Home, for at fejre hans oprykning til Advanced Freestyle.
Men shhhh... lad endelig være med at fortælle ham, at det egentlig er et katte-legetøj!

På vej hjem gik vi en hyggelig tur i en typisk engelsk landsby Breadsall. Hundene nød det og det gjorde Helle og jeg også. Udsigten var fantastisk og det var meget fredfyldt.

Tirsdag d. 14/9-2010

Endnu en tidlig og ret hektisk morgen. Kath skulle undervise ved et kennel Klub dommer seminaret og havde morgen stress og nerver på. Ikke kun på egne vegne, men også på mine og Helles vegne! Dagen før havde hun ikke ment at vi behøvede at køre så tidligt hjemme fra, men i løbet af morgenen - efterhånden som stress niveaetu steg - blev det tidligere og tidligere... Til sidst ringede hun hjem til David og bad ham meddele os, at vi skulle køre NU!!! Ok, ok, ok... så kommer vi nu... :o)

Trafikken var heldigvis ikke så slem da vi kom til M1, som den havde været da Kath ringede til David og vi kom frem til The KC Building i Stoneleigh i god tid.

Whisper og jeg skulle vise et program, hvor vi brød så mange regler som muligt. Vi havde en liste over regler, som vi skulle bryde og vi havde øvet os dagen før, for det er faktisk ret svært at bryde regler med vilje. Programmet skulle filmes på video og bruges ved fremtidige dommer seminarer.

Vi havde mulighed for at træne inde i hallen inden The KC's HTM Working Party dukkede op. Det gik fint under træningen og det gjorde det også med publikum på. Kennel Klub repræsentanterne og dommerne havde enkelte ting, som de gerne ville have anderledes og derefter efterlod de os til at filme programmet igen. Helle og jeg arbejdede på det en 30 - 45 minutter mere og derefter pakkede vi sammen og kørte på hvalpebesøg.

Whisper og jeg på det grønne tæppe i KC bygningen :o)

Der var knap en times kørsel til Bob og hvalpene fra Stoneleigh og vi ankom kort efter frokost. Hvalpene var vokset en del på den uge der var gået. Herligt endelig at kunne følge dem og deres udvikling på tættere hold.

Hallo Hero

Vi hyggede med hvalpene, betalte Bob for dem og ordnede alt papir arbejdet og bagefter gik vi ud for at hilse på Bobs voksne hunde.

Doggies søster (Robbies barnebarn) Littlethorn Mini og Robbies søn Littlethorn Continental

Jazz og Heros mor Littlethorn Jazz

Jazz og Heros farfar Littlethorn Galaxy

Og Galaxy's søster Kia

Jazz og Heros halvsøster Octavia

Og hvalsøster Lazy

Hero og Jazz' familie

Pat Passey, hvis hunde også stammer fra Robbie, kom også forbi og sagde hej, så tiden gik lynende hurtigt og det var snart tid til atter engang at sige farvel og på gensyn.

Farvel igen lille Hero

På vej hjem til Kath, stoppede vi i Tesco for at købe ind. Vi havde nemlig lovet at lave mad, så det var klart når Kath kom hjem efter at have undervist hele dagen. Og vi nåede det. Ca. 10 minutter efter at hun trådte ind af døren, stod maden på bordet.

Onsdag d. 15/9-2010

Onsdag morgen var det Kaths tur til at træne og vores hundes tur til at holde fri. Vi køre med Kath ned i hallen og hjalp hende med først at koreografere første halvdel af Spices nye program og bagefter med at træne Amber. Amber er ikke nogen nem hund at arbejde med, men sommetider giver det ny inspiration, når nye øjne ser på det man laver og jeg tror at både, Kath, Amber og jeg nød arbejdet, hvor nye ideer fløj gennem luften. Amber fik ihvertfald ny gejst og udstråling.

Efter træningen var der tid til en hurtig frokost og så afsted igen for at møde Ken - mirakelmager og boneman. Han har før hjulpet vores hunde af med halthed, rygskader, lyskeskader mv. og det er efterhånden tradition, at han skal tjekke vores hunde, når vi er i England. Denne gang var det heldigvist minimalt hvad han fandt og justerede på dem - alle var i fin form.

Om aftenen kom Karen og Allan over til middag og vi tilbragte en hyggelig aften sammen med snak og TV.

Torsdag d. 16/9-2010

Torsdag var pakke dag og hold da op!!!! Vi troede, at vi skulle have mindre med hjem end vi havde med ud, men da bunkerne stod foran bilen, så det mildest talt uoverskueligt ud. Selv David, der ellers kan pakke en elefant ned i en tændstiks-æske og stadig have god plads, så bekymret ud. Whoops!

Whoops!

Heldigvis lykkedes det - der var tale om, at Biscuit måske var nødt til at blive i Derbyshire, men selv ham blev der plads til. Phew!

Da bilen var pakket, kørte vi til Shipley Country Park, hvor vi gik en lang tur med hundene, så de var motionerede og trætte inden de skulle tilbringe mange timer i bilen. Da vi kom hjem fik vi frokost og så var der tid til at arbejde videre med Ambers heelwork og de ideer vi var startet på dagen før.

Først på eftermiddagen tog vi afsked med Kath og David og kørte ca. 30 minutter til Rachel Spencers hjem. Vi havde lært hende at kende 14 dage tidligere, da hun var i Danmark for at dømme en udstilling og hun havde inviteret os til middag. Vi havde en rigtig god eftermiddag sammen med hende og hendes hunde. Fantastisk gæstfrihed. Selv Rachels mor var kommet for at møde os.

Rachel var ivrig efter at se de dansende hunde optræde, så vi lavede en lille opvisning for hende og naboerne og bagefter fik hun lov til at danse lidt med Biscuit.

Vi mødte også Rachels 3 hunde. Hun har en kuldbror til Helles Doggie (Robbies barnebarn) 'Littlethorn Colt At Tobermoray JW SBCHT', en 11 år gammel sort/hvid Reakasso Ryan søn 'Tobermoray Ryans Legacy' og en ældre blå tæve.

Først på aftenen tog vi afsked med Rachel og hendes familie og kørte atter engang mod Linton og Kennel Littlethorn. Denne gang for at hente vores små hvalpe.

Jazz og Hero havde leget hele dagen, så de var trætte da vi kom, men vi fik lige sagt godnat til dem inden vi gik en tur med de voksne hunde og derefter hygge-sludrede en times tid med Bob inden sengetid.

Fredag d. 17/9-2010

Morgenen startede med en regn af instrukser om hvalpefodring, vand, pasning, gedemælk osv. osv. De bekymrede opdrættere havde 1000 ting at minde os om og forklare os inden vi fik lov til at tage hvalpene med os og vi lyttede tålmodigt.

Kl. 11.30 skulle vi til dyrlægen for sundhedscheck og vaccination og inden da, skulle hvalpene lige møde vores voksne hunde.

Et sidste farvel til mor Jazz, inden Hero og søster Jazz kom i bilen - afsted til dyrlægen.

Alt var i skønneste orden med Hero, men det var det bestemt ikke med Jazz!
Chip nummeret i hendes pas var forkert, men heldigvis checkede vi det og opdagede fejlen, så hun kunne få et nyt pas inden vi skulle over grænsen. Tænk hvis ikke det var blevet opdaget. Så havde vi haft et alvorligt problem ved færgen!

Fra dyrlægen kørte vi videre til Alfreton, hvor Della og Richard Lucas, Alcusia Border Collies bor. De ejer Hero og Jazz' far og ham ville vi naturligvis gerne møde. De har også hvalpenes oldemor Mirage Storm Force at Alcusia, så hende mødte vi også.

Efter en kop kaffe og en sludder om hunde, avl og linjer, sagde vi pænt farvel og tak for synet. Far Tikka var en dejlig hund og det var skønt at have mødt ham, men hvalpene sad ude i bilen, så vi kunne ikke blive ret længe.

Og så startede den 2 timer lange køretur til Northhampton, hvor jeg skulle undervise den næste dag og hvor Mary Ann og Annette bor. Vi skulle bo de næste 2 dage hos Mary Ann.

Vi ankom først på aftenen og heldigvis var der forståelse for, at hundene lige skulle ud og strække ben og lufte sig, så vi sad ret længe i haven inden vi gik ind for at møde Mary Anns 4 hunde.

Hvalpene fik en hvalpegård slået op midt i stuen, så de var i sikkerhed for de 9 voksne hunde, der alle havde alt for travlt med hinanden, til at passe på 2 små babyer.

Ved spisetid kom Annette Leslie over - det var hende, der oprindeligt inviterede mig til at undervise for dem og vi havde en hyggelig aften med hundesnak, god mad og sidst på aftenen fik vi også gennemgået mine planer for træningsdagen og de var heldigvis tilfredse med det jeg havde forberedt. Overraskelsen for mig var, at jeg skulle undervise i 7½ time og ikke i 6 timer som jeg troede. Yiks - hmmm, nå men så må man jo improvisere.

Lørdag d. 18/9-2010

Endnu en tidlig morgen og endda vores første morgen som hvalpe-ejere, så dagen startede med en tur i haven med to små hvalpe, der ellers have sovet som sten hele natten.

Kl. 7.30 var vi klar til at køre mod Hackleton, hvor dagens undervisning skulle finde sted. 12 handlere og 10 tilskuere var tilmeldt - blandt tilskuerne var nogen af mine største idoler inden for Heelwork To Music og jeg var nervøs! At skulle undervise i HTM i England lagde et vist pres på mig - det er trods alt der alle eksperterne kommer fra og det hjalp ikke på nerverne, at de verdens-berømte handlere, trænere og dommere Kath Hardman og Karen Sykes sad på tilskuerpladserne. Normalt ser jeg dem bare som mine venner og jeg havde hjulpet Kath med hendes træning hele ugen, men denne situation var lige en tak mere formel og det påvirkede mig meget.

Vi ankom til træninghallen og fik indkvarterer hunde og hvalpe. Helles job var at være hvalpe-sitter og jeg tror, at hun undervurderede hvilken indsats det ville kræve. Hun var vældig kæk om morgene, men senere på dagen så hun mere udmattet ud end jeg!

Træningsdagen gik i gang og det gik godt. Dagens tema var Musical Interpretation og jeg havde taget udgangspunkt i de engelske regler for fortolkning og lavet små øvlser og lege, der forhåbentlig kunne åbne handlernes øjne for hvordan man fortolker musikken, så man lever op til reglernes krav og samtidig opnår originale, spændende og flydende programmer, der udnytter og fremhæver musikken.

Der kom en lille krise lige efter frokost, hvor alle var svære at hive i gang igen og hvor hundene også var ved at være matte, men bortset fra det, var alle engagerede og med på den værste.

Dagen blev krydret med Clicker Mix Challenges, hvor den ekvipage, der løste opgaven bedst vandt en pose Click Mix fra Haribo. De der havde tilmeldt sig kurset uden hund, var med til at afgøre hvem der skulle vinde udfordringerne.

Første øvelse var 'The Prop Game'
Find så mange forskellige tricks som muligt med den udleverede revisist.
I dette tilfælde var rekvisitten en toiletbørste!

Mary Ann, der var tilskuer uden hund på træningsdagen, har virkelig taget ideen til sig og siden jeg forlod England, har hun puttet en ny video på YouTube hver dag, med et trick, som en af hendes hunde udfører med toilet-børsten. Se hendes tricks her!

Næste udfordring var 'The Linking Game', der skulle træne handlerne i at få flow i deres programmer.

Jævnligt i løbet af dagen, var ekvipagerne ude på gulvet og optræde med de programmer, som de havde koreograferet mens de øvede sig i at fortolke musikken.

Gruppe diskussion om hvordan man kan fremhæve teksten fra en linje fra 'Roxie' uden at gå på kompromis med musikken.

Karen var tilbage i England efter 1½ år i New Zealand og hun kom med sin Gordon Sætter tæve Vienna.
Da hun repræsenterede NZ på Crufts var det med hendes hanhund Conner.

Dagens sidste store Clicker Mix Challenge blev vundet af dette 6+ program med en Whippet og en Lurcher.
Flot fortolket program til 'In These Shoes'

Enkelte hunde var så trætte, at de ikke orkede mere, da de nåede til den afgørende challenge, så Biscuit blev lånt ud og han nød det :o)

Mmmm og da vi nåede til spørge-runden inden vi sluttede af, var første spørgsmål 'Can we see you perform a routine with one of your dogs?' Argh!!!! Ikke det man drømmer om!!!! Når man lige har stået og undervist en hel dag, så falder det hele lidt til jorden, hvis man slutter med en ussel performance og man ved jo aldrig hvordan det går, når det er levende væsner vi har med at gøre. De er ikke altid med på ideen. Heldigvis var Biscuit en lille stjerne og performede et næsten perfekt program med stor energi og udstråling. Phew! Tak lille Boscuit - vi kunne forlade hallen med æren i behold :o).

Nu hvor det hele er overstået, har det været en stor oplevelse, at få lov til at undervise i sportens hjemland. Jeg ville ønske, at jeg havde været lidt mindre nervøs, så jeg kunne have nydt det mere mens det stod på, men hvis der bliver en næste gang...
Det hjælper også, at der har været vældig positiv feedback og stor begejstring for blandingen af teori og praksis. Godt for selvtilliden ved fremtidige worksshops.

Hjemme igen hos Mary Ann, sluttede Karen fra New Zealand og Annette sig til os. Vi spiste sammen og havde en hyggelig aften og så var det ellers tidligt i seng. Helle og jeg var begge udmattede.

Hjemrejse dag. Vi havde en lang rejse foran os og hundene havde brug for at blive motioneret og luftet. Annette kom og passede hvalpe mens Mary Ann, Helle og jeg gik en god tur med de voksne i en nærliggende country park.

Annette havde 1½ år gamle 'Disney' med som hvalpe-sitter og han klarede opgaven strålende.
Hvalpene legede hele morgenen og var udmattede da vi satte dem i bilen for at køre til færgen.

De voksne hunde havde en herlig tur, hvor de kunne løbe frit og strække ud. Lige hvad de havde brug for inden rejsen.

Da vi kom tilbage, fik vi en hurtig madpakke, vi tog afsked og afsted på en 3 timers køretur til Harwich og færgen til Danmark.
Vi kom frem i så god tid, at vi kunne nå at lufte hunde og fodre dem inden vi kørte ombord.

Vi havde et lille drama inden vi skulle gennem check-in på færgen. Helle havde glemt, at hun skulle bruge sin dispensations-erklæring til Jazz, fordi hun skulle rejse ind i Danmark uden rabies-vaccination. Helle havde erklæringen, hun kunne bare ikke huske hvor den var! Hun fandt den efter nogen hektiske minutter, men fik ikke brug for den. Papirene bliver ikke tjekket særlig grundtigt på vej ud af England og de opdagede ikke engang, at hvalpene ikke var rabies vaccinerede.

Da vi havde fodret hvalpe, var vi jo også ret ivrige for, at der skulle noget ud i den anden ende, så ikke de skulle sidde i et ulækkert bur hvis det gik galt under overfarten...

- Desværre var Hero ikke helt med på den, så Helle luftede og luftede og luftede hvalpe uden resultat mens jeg kørte bilen frem i køen. Hero hyggede sig gevaldigt på lufteturen - han smagte på ting, rullede, bed i Jazz osv. Helle virkede lidt mindre begejstret :o).

Endelig kunne vi køre ombord og efter at have sikret, at alle hundene havde det godt, gik vi op og fandt vores kahyt, der lå lige ved siden af receptionen.

Annette og Mary Ann havde givet os hver en gavepose med en masse forskellige små gaver med, som vi skulle åbne på færgen, så det gjorde vi. Det var en rigtig fin gavepose med en masse fede ting i. Det bedste var et signeret eksemplar af Mary Anns bog 'Dancing with Dogs'. Det er en anbefalelsesværdig bog for begyndere, der læser engelsk. Gode og let forståelige instruktioner og mange gode pointer. Foran i min bog havde Mary Ann skrevet, at jeg skulle læse på side 200, så jeg bladrede om og fandt flg. 'Keep an eye open for Emmy Simonsen from Denmark...' og så en forklaring om, at de nye pets passports har gjort det muligt for internationale handlere, at konkurrere i England. Cool :o)
Der var så mange fede ting i gaveposen og vi hvinede henrykt hver gang vi havde åbnet en pakke, så til sidst bankede naboen på væggen. Hmpf!
De pakker, der vakte mest latter var 3 breve Limsip til mig og et brev custard til Helle. Limsip er medicin som man tager når man er forkølet. Englænderne elsker det, men sidste år, da jeg blev forkølet mens jeg var i England, tvang Karen mig til at drikke en kop af det. Det smagte hæsligt og jeg var lige ved at kaste op. Siden har jeg benyttet enhver chance til at gøre opmærksom på, hvor fælt det er :o). Og Helle elsker det søde varme custard creme, som englænderne nyder at spise over deres desserter lige så højt som jeg elsker Limsip. Både Mary Ann og Annette fandt det meget underholdende, at vi ikke kan lide disse to meget engelske ting, så naturligvis skulle vi have noget af det med hjem :o).

Vi brugte lang tid på vores gaver, så da vi var færdige, var det allerede tid til at lufte hunde for første gang. Dejligt at komme ned og se, at hvalpene havde det godt og også rart at opleve, at det ikke var så svært som vi havde frygtet, at lufte hvalpe og voksne hunde samtidig.
Endnu engang var der en del hunde med ombord og de svenske hyrder, som var med på vejen over, var også med på vejen hjem.

Mmmm Helle tager sig godt nok til hovedet, men det gik faktisk fint med at lufte hvalpe og voksne hunde sammen.

Tiden gik hurtigere på hjemvejen end på turen over og vi var mindre trætte. Vi brugte aftenen på lidt facebook og jeg sorterede billeder fra turen på computeren, mens Helle læste i en bog. 45 minutter før officiel hunde-lufte tid, fik vi en færge-ansat til at lukke os ned til hundene på dækket, så vi kunne fodre hvalpene inden de skulle luftes. Sikke en service - han havde egentlig fri efter at have stået i receptionen hele dagen, men han ville gerne med ned og se hvalpe og selvfølgelig skulle de have deres mad, så de kunne nå at fordøje, inden de skulle luftes.

Også under lufeturene var færge-personalet rigtig hensynsfulde. Det tog længere tid at luft og ordne hvalpenes bur og den lufte-pause, der ellers skulle varer ca. 15 minutter, sneg sig let op på en halv time, men der var ingen sure miner eller utålmodig trippen. De ventede til vi var klar. Helt fantastisk.

Op og i seng og da vi stod op, var det igen tid til at lufte hunde. Alle havde klaret natten fint og der var nu kun få timer tilbage af overfarten, så vi var begejstrede over, hvor let det var gået.

Vi gik op for at spise morgenmad (og ingen søsyge denne gang - phew!) og pakke vores ting. Et par timers DVD film i kahytten og så kunne vi komme ned til hundene igen - en sidste luftepause inden ankomst.

Vi stoppede hurtigst muligt efter at vi var kørt i land i Esbjerg. Først skulle de voksne hunde ud og luftes grundigt og derefter hvalpene. Dansk jord under poterne for første gang!

2½ times kørsel til Sorø og HOLD DA OP hvor var der meget bagage, der skulle slæbes ind da vi kom frem! Bagage stakken virkede næsten som om, at den var vokset yderligere på vejen hjem!

Tusind tak til Helle og alle i England for en super fed tur. Og et kæmpe tak til Bob og Alison for Hero - han er en fantastisk lille fyr, der tager alting i stiv pote. Jeg glæder mig til at se hvad fremtiden bringer for os.


Og endelig vores 2 små yndige hvalpe...
Littlethorn Feet Of Flames (Hero)	Littlethorn Top Fuel (Jazz)


På trods af, at Beat ikke har trænet HTM i over et år, havde jeg tilmeldt ham i Novice HTM i England, så vi havde travle med at genopfriske hans program til Robbies gamle 'Dance Above The Rainbow'. Det gik ikke fantastisk - og det hjalp heller ikke, at jeg havde glemt min musik hjemme hos Kath, så vi arbejdede til musik spillet fra min telefon.


Biscuit kan sit program, så vi arbejdede med motivation, energi og udstråling.


Hvalpene havde fået deres eget rum og en lille indhegnet gård, hvor de kunne lege i sikkerhed og hvor de ikke blev overvældet af alle de store hunde. Der havde også været et par tilfælde af kennel hoste i området, så vi var ikke helt pjattede med, at de skulle møde alt for mange fremmede hunde. Det var rart, at de kunne være der uden at skulle konfronteres med kursisterne.


Hero lavede sin egen lille Clicker Mix Challenge - hvor mange forskellige ting kan man lave med en træ-klods på et færge-dæk? :o)


Littlethorn Guilietta	Littlethorn Mito	Littlethorn Splash


Jed	Twizzle	Frostie