Heelwork To Music weekend
26. - 28. maj 2006
Af Emmy M. Simonsen

Allerede i oktober 2005 havde Danmark sin første dog dancing eller Heelwork To Music komkurrence, men da DKK endnu ikke var blevet involveret i sporten, var den uofficielt. Der skulle dog kun gå 7 mdr. fra denne konkurrence og til den første officielle DKK konkurrence løb af staben i Roskilde. De 7 måneder der gik mellem den første og den anden konkurrence var intense og travle for alle der var engagerede i DKKs HTM arbejde. Der skulle udarbejdes regler, laves pointsedler, der skulle inviteres dommere og 1000 små detaljer skulle planlægges og falde på plads.
Det var jo ikke bare en konkurrence der skulle arrangeres - det var en helt ny sport, der skulle sættes i gang.

Det blev besluttet, at vi havde brug for hjælp ude fra. Derfor blev Kath Hardman og Karen Sykes inviteret til Danmark. Deres "know how" skulle hjælpe os med at få en god og seriøs start, så vi har noget at bygge videre på.

Midt i marts havde Johanna Allanach og Emmy M. Simonsen afholdt en HTM dag hvis mål var, at udvælge kandidater der var egnede til at blive Danmarks første HTM bedømmere. Hvis vi vil holde konkurrencer er vi jo også nødt til at have bedømmere. Disse kandidater var de første der skulle "i ilden" hos Hardman og Sykes.

Fredag morgen mødtes 18 let nervøse eller ihvertfald spændte dommer kandidater i DKKs lokaler i Solrød Strand. Karen og Kath havde forberedt en intens dag. Der var meget at lærer på kort tid, men de formåede at gøre det spændende og vedkommende. Vi gennemgik reglerne for HTM og Freestyle, snakkede om de forskellige kriterier som et program vurderes ud fra og endelig arbejdede vi med bedømmelser. Dagen sluttede med en skriftlig prøve. Kath og Karen samlede vores papirer sammen. De skulle med hjem til England og vil sammen med de øvrige notater fra dagen danne grundlag for en samlet vurdering af hver enkelt kadidat, som derefter vil få vurderingen "bestået" eller "ikke bestået".

Jeg havde nu ikke meget tid til at spekulerer på hvordan jeg havde klaret mig. Whisper og jeg skulle videre til TV2s studie på Københavns hovedbanegård. Jeg skulle gøre reklame for HTM og lørdagens konkurrence i Go'aften Danmark. Bedømmer seminaret sluttede kl. 16 og Whisper og jeg skulle være hos TV2 kl. 17, så vi havde travlt.

Produceren nåede at ringe en enkelt gang for at høre om vi var på vej - det er ikke let at finde parkeringsplads midt inde i København Centrum! Men frem kom vi. Vi blev modtaget af programmets producer, der fortalte lidt om hvad der skulle ske. Efterhånden som sende tiden nærmede sig blev jeg kaldt ind for at få make up på, snakke med værten Hans Pilgaard osv. Men den træningstid, som vi var blevet lovet i studiet hørte vi ikke meget til. 10 min. før programmet gik i luften som direkte TV, kom produceren hen og spurgte hvordan træningen var gået... Da hun hørte, at vi hverken havde trænet eller været til nogen prøver gik det stærkt. Vi nåede ikke at træne, men vi fik en prøve, hvor vi gennem gik hvad der skulle ske og hvornår vi skulle gøre hvad. Whisper tog det hele i stiv arm og var glad og oplagt.

De ville gerne have at Whisper skulle sidde ved siden af Hans Pilgaard når han bød velkommen til programmet. Vi nåede kun at prøve det en gang og der ville Whisper bare ud til mig. 7 sekunder senere da det hele gik i luften fungerede det heldigvis upåklageligt. Whisper blev på sin plads og rejste sig på det rigtige tidspunkt, da dog dancingen senere i programmet blev introduceret.

Efter 3 andre indslag skulle Whisper og jeg på. Det føltes ok. Jeg var ikke overdrevent nervøs og Whisper så glad ud. Efter lidt snak skulle vi demonstrere dog dancing. Vi havde musikken til Whispers Lord of the Rings program med, men det er håbløst at prøve at lave et program der fylder mindst 20 x 20 meter på 1,5 x 2 meter, så vi lyttede til musikken og improviserede. Whisper dansede sit lille hjerte ud og gjorde mig rigtig stolt.

Jeg tror hverken at vi gjorde os selv eller sporten til skamme...

Lørdag morgen. Tidligt op og afsted til Roskilde, hvor det store dyrskue dannede rammerne om Danmarks første officielle DKK Heelwork to Music konkurrence. Det var en ubeskrivelig følelse at aflevere sine HTM resultatbøger for første gang. Jeg har arbejdet med HTM i 8 år og i alt den tid har jeg drømt om, at det en dag ville blive en officiel sport. Og nu er det sket. Det er helt fantastisk!

Kath Hardman, Knud Djernes og Karen Sykes

Dagens konkurrencer blev som før nævnt bedømt af Karen Sykes, Kath Hardman og 3. dommer var danske Knus Djernes. Deres første opgave var at dømme HTM. Mange programmer - bland andet mine egne - var tydeligt mærket af handlernes nervøsitet.

Vinderne blev fra venstre (Kath Hardman - dommer), 5. vinder Rikke Adamsen med Chili, 4. vinder Helle Larssen med Cookie, 3. vinder Sessa Gisselfeld med Dusty, (Knud Djernes - dommer), 2. vinder Henriette Ortmann med Victor, 1. vinder Emmy M. Simonsen med Whisper og (Karen Sykes - dommer).

Whispers Heelwork to Music til "Ave Maria"

Efter en pause med opvisninger fra forskellige specialklubber og jagthunde fortsatte konkurrencen med Freestyle. Der var - ihverfald for mit vedkommende - kommet lidt mere styr på nerverne og mine programmer lignede faktisk det jeg havde planlagt hjemmefra :-).

Mit første freestyle program var Robbies "I Sing The Body Electric" fra musicalen Fame. Han startede som nr. 2. Det var Robbies dog dancing debut, så jeg var spændt på hvordan han ville tackle det. Spændt, men egentlig ikke nervøs. Han havde gjordt det godt til træning og han gjorde det også godt i ringen. Han havde sat tempoet lidt ned i forhold til det tempo han normalt arbejder i, men det er helt normalt, så det havde jeg beregnet tid til og alt i alt hængte programmet også godt sammen. I hans cirkler så han ud som om, at han godt ville stikke ud af ringen, så han fik ikke lov til at løbe ret langt ud, men der var ikke de store kiks eller fejl undervejs.

Robbie gjorde det godt og det rakte til en 3. plads i konkurrencen.

Robbie til "I sing the Body Electric" fra musicalen Fame:

Ca. midt i klassen skulle Biscuit i aktion. Han skulle lave sit Freestyle program til Dean Martins "Sway". Det er er smukt stykke musik, hvor en mand synger til sin elskede, som han danser med. Der var enkelte små kiks, men de fleste lykkedes det vist at skjule :-). Alt i alt var jeg meget tilfreds med Biscuits præstation. Jeg kan godt mærke, at han er en ung hund og at han mangler erfaring, modenhed og koncentration. Han lader mig virkelig arbejde for det - ikke noget med at miste fokus eller slappe af, for så kommer der fejl!

Biscuit endte som 2. vinder i klassen.

Biscuit til Dean Martins "Sway"

Whisper skulle starte som en af de sidste hunde i klassen. Hans program var til soundtracket fra Lord of the Rings - et nummer der hedder "Concerning Hobbits". Nerverne kom frem igen da jeg gik i ringen med Whisper. Dels har jeg større forventninger til ham og dels har han været skadet i næsten 3 måneder, så vi havde kun haft omkring 1 måneds træning til at blive klar og jeg var i tvivl om hvor vidt det var nok. Men Whisper viste at han er rutineret og ved hvad han laver. Han gjorde mig stolt.

Whisper fik ikke en eneste karakter lavere end 9 og endte som vinder af klassen med 27,9 point ud af 30 mulige.

Whisper til "Lord of the Rings"

Efter konkurrencen var der et par timer fri til at nyde atmosfæren på dyrskuet inden Whisper skulle lave opvisning i dyrskuets hovedring ved aftenens store heste show.
Kl. 19.30 gik vi i ringen for sidste gang d. weekend. Whisper lavede igen et flot program. Fordi der var mere plads i ringen, så Whisper kunne løbe i kæmpe buer og udfolde sig mere, blev programmet bedre.

Søndag mødtes en flok HTm entusiaster igen i DKKs lokaler i Solrød. Denne gang for at lærer at sætte et HTM program sammen. Kath Hardam og Karen Sykes var igen i rollerne som undervisere og det er bestemt roller, som de fylder godt ud. Deres undervisning var inspirerende, vel tilrettelagt og meget underholdende. Tiden gik stærkt og vi blev alle meget klogere.

Vi arbejdede til "Singing in the rain", hvilket ikke kunne være mere passende, for regnen silede ned uden for vinduerne. Og jeg tror at vi var flere, der nynnede samme melodi flere dage efter kurset :-).