Heelwork To Music i England

14 DAGE I ENGLAND
Af Emmy M. Simonsen
Fotos fra HTM konkurrencen/funday: Allan Brown
Øvrige fotos: Emmy M. Simonsen.

Onsdag d. 6. september sidst på eftermiddagen pakkede min veninde Lis og jeg bilen og kørte mod Hoek van Holland, hvorfra vi skulle sejle videre til England. Jeg skulle over og deltage i en af Englands største Heelwork To Music konkurrencer - Canine Freestyle GBs konkurrence i Ryton nær Birmingham. Med os i bilen havde vi 4 hunde - mine 3 dansende hunde Whisper (DKLPCH HYRDPR Bridacre Wisp, Border Collie), Robbie (DKCH INTCH KLUBCH LP1 HYRDPR Whenway Decorated Hero, Border Collie) og Biscuit (The Charmed Ones' Biscuit In Blue, Sheltie) samt Lis' tæve Peace (Smedegården's Peace On Earth, Border Collie), der skulle deltage i en udstilling weekenden efter HTM konkurrencen.

Efter en næsten 24 timers lang rejse (der bl.a. inkluderede et stop i Cambridge for at se byen, strække ben og lufte hunde) ankom vi til Linton, hvor vi skulle bo hos et par gode Border Collie venner Bob og Alison Tunnicliff. Vi blev indkvarteret og gik derefter i seng.

Næste morgen - dagen før konkurrencen - stod jeg tidligt op og gik ud for at træne. Jeg havde brug for at sikre mig, at mine hunde var i god form efter den lange rejse og at alting fungerede. Det gjorde det heldigvis! Jeg havde min ghettoblaster og musik med og gik programmerne igennem et par gange. Hundene var tændte, opmærksomme og alt lod til at fungerer. Resten af dagen blev brugt til hvile og mental forberedelse til næste dags indsats.

Lørdag d. 9. startede vi tidligt. Kostumer, musik, hunde, bure osv. osv. blev pakket i bilen og vi satte kurs mod Ryton. Vi ankom ca. 1½ time før konkurrence start, så der var god tid til at få bure ind, lufte hunde og til at få styr på nerverne inden jeg selv skulle i ringen. Jeg var blevet inviteret til at være dommer i de to intermediate klasser (HTM og Freestyle), så kl. 8 skulle jeg til dommer briefing.

Min første klasse startede kl. 8.30. De engelske konkurrencer er altid større end det vi er vant til fra Danmark, men denne konkurrence var stor selv efter engelsk målestok. Der var 140 programmer fordelt på 9 klasser. De havde oprindeligt modtaget 190 tilmeldinger, men var nødt til at returnerer 50 for at undgå at skulle fortsætte til midnat.

Fordi det var første gang jeg stillede op ved en engelsk konkurrence, skulle jeg ifølge engelske regler stille op i deres Starters klasse. Resultater opnået i FCI tæller ikke i England.

I min freestyle klasse var der 25 hunde til start. Min første hund i ringen var Robbie. Han gik til "I Sing The Body Electric" fra musicalen "Fame". Det er et program, han har konkurreret med 2 gange tidligere og desuden brugt til en række opvisninger, men denne dag var anderledes. Jeg var meget påvirket af at optræde i sportens hjemland foran alle de berømte engelske handlere og min præstation var noget præget af nerver. Først i programmet er den en lang zig zag op mod dommerne. Mens jeg gik den, rystede min ben så meget, at jeg kun havde overskud til en tanke "fortsæt med at gå - lad ikke benene give efter… bare fortsæt med at gå…".
Stakkels Robbie fik ikke meget hjælp fra mig. Heldigvis vidste han hvad han skulle og han formåede at gennemføre programmet uden alt for mange kiks.

Selvom vi kom helskindet gennem Fame, var det ikke tilfredsstillende for mig, ikke at have præsteret mit bedste, så efter Robbies program, tog jeg en alvorlig snak med mig selv, lavede mine vejrtrækningsøvelser og fik i det hele taget styr på min krop, så da jeg gik i ringen med Biscuit, følte jeg mig helt på toppen. Det smittede af på Biscuit og han dansede sit hjerte ud for mig. Vi gik til Dean Martin's "Sway" og det var den bedste "Sway" vi nogen sinde har lavet. Publikum var begejstrede og Biscuit fik utrolig meget opmærksomhed både ved konkurrencen og senere på de engelske dog dancing mail lister. Han er blevet beskrevet med vendinger som "star quality" og"vibrant and exciting to watch".

Min sidste hund i klassen var Whisper. Han gik til "Concerning Hobbits" fra Lord Of The Rings. Bortset fra lidt gøen, gennemførte han programmet uden fejl og jeg var meget tilfreds.

Med 3 hunde i samme klasse, kostume skift og opvarmning var der ikke meget tid til at holde øje med mine konkurrenter, men jeg havde set et par gode programmer, så jeg var spændt på resultatet. For at komme ud af klassen, så jeg næste gang jeg konkurrerer i England kan stille op i Novice, skulle vi placerer os mellem de 3 bedste. Og det gjorde vi! Robbie blev nr. 3, Biscuit nr. 2 og Whisper nr. 1. Sikke en konkurrence debut i England!

	Overall Impression	Artistic Interpretation	Tecnical Merit	Point i alt
Whisper	8,9	7,5	8,5	24,90
Biscuit	9,0	7,1	8,5	24,60
Robbie	8,8	6,7	8,9	24,40

Efter min egen klasse havde jeg tid til at se Novice klasserne. Der var i alt 39 hunde i Novice Freestyle, så klassen var delt i 2 (det tillader de engelske regler, hvis der er mere end 20 hunde i klassen). Der var en del rigtig gode programmer og enkelte ikke helt så gode. Det var en smule overvældende at være ved en konkurrence, hvor der var flere hunde i en klasse, end ved den største danske konkurrence!

Min næste opgave var at dømme Intermediate Freestyle. Der var 15 hunde i klassen og niveauet var højt. I Danmark skal hver dommer dømme alle 3 kategorier "sværhedsgrad", "udførelse" og "musik og fortolkning". Efter bedømmelsen lægges de 3 dommeres point sammen og deles med 3, således at det endelige point tal er et gennemsnit af de 3 dommeres point. Sådan er det ikke nødvendigvis i England (det bliver det dog fra 2007, hvor den engelske Kennel Klub reviderer deres HTM regler). For at spare tid ved de store konkurrencer, kan de 3 dommere dømme en kategori hver. Og sådan var det ved Canine Freestyle GBs konkurrence. Jeg skulle derfor kun dømme Technical Merit - det vi i Danmark kalder Sværhedsgrad. Det var en anderledes måde at dømme og i begyndelsen var det svært at ignorer fejl, der ikke havde noget med min kategori at gøre. Men ingen tvivl om, at det gik hurtigt. Dommerne havde 30 sek. til at dømme hver ekvipage - og det var nødvendigt at håndhæve for at kunne nå 140 programmer på en dag.
Da klassen var færdig og jeg så på de endelig point, var jeg tilfreds med resultatet. Top 5 var placeret i samme rækkefølge som jeg havde placeret dem.

Sidste Freestyle klasse var Advanced Freestyle - den højeste klasse og kvalifikation til Crufts seminfinalen. For at kvalificerer sig til HTM på Crufts, skal hunden først kvalificerer sig til en semifinale, der finder sted i Coventry i Februar. Det kan den gøre ved at placerer sig mellem de to bedste ved en kvalifikations konkurrence. De bedste 10 hunde ved semifinalen kvalificerer sig til Crufts, så der er en ret lang vej til de grønne tæpper på verdens største udstilling.

At se de advanced klasser i England er rent show. Det ene fantastisk program efter det andet! Vinder af klassen Nicky Joyce med Working Sheepdog Busybug Marquisette gik til "Please Mr. Postman" og hun havde et enestående program. Det var Freestyle når det er bedst!

En kort frokost pause og så i gang med Heelwork To Music klasserne. Jeg skulle i ringen igen! Først med Biscuit. Han var ved at være lidt træt og han lod mig arbejde hårdt for det. Vi kom imidlertid igennem hans You'll Be In My Heart program uden de store fejl og lige som i Freestyle, begejstrede han de engelske HTM handlere med sin arbejdsiver og tændthed.

Robbie laver ikke HTM, så min sidste hund i ringen var Whisper med han Ave Maria program. Det er et meget langsomt program og det er umuligt at skjule fejl. Men Whisper var i topform og udførte det flot og med begejstring og intensitet.

Det rakte til en 2. plads i klassen efter Sally Noble og hendes blue merle sheltie Myndoc Silver Bangles, der gik til river dance nummeret "Gypsy". Biscuit endte som nr. 8.

Efter Starters HTM fulgte en Novice HTM med 16 deltagere. Her skilte Richard Curtis og hans lille blue merle Working Sheepdog Dance Floor Diva sig særligt ud. Deres "Great Escape" program var super. Richard var klædt ud som en straffe fange og om hænderne havde han håndjern, der forhindrede ham i at hjælpe hunden med håndsignaler. Trods dette var den hele tiden hvor den skulle være og den havde fantastisk fri ved fod i alle positioner.

Videre til Intermediate HTM, hvor jeg igen skulle dømme. Det var en lille klasse med kun 10 starter, men det var alle gode hunde og deres programmer var af høj kvalitet. Jeg skulle dømme "Musik og fortolkning" eller "Artistic Interpretation", som de kalder det i England. Vinderen af klassen blev Gina Pink med hendes German Spitz Daraydala Piccolo. Det var en fornøjelse at se den lille spidshund arbejde lige så præcist og med samme drive som de bedste Border Collier.

Advanced HTM havde 11 starter og blandt deltagerne var bla. sidste års Crufts vinder og sidste års Coventry (Englands vigtigste konkurrence) vinder. Vinder af klassen blev Lesley Brocklehurst med Working Sheepdog Borderlair Cinnamon Twist. På 2. pladsen kom Kath Hardman med sin ikke engang 1½ år gamle Border Collie Stillmoor Lady In Red (Amber). Sikke en præstation! Amber er dermed den yngste hund, der er kvalificeret til Crufts semifinalen.

Dagen efter konkurrencen var der Funday på programmet. En Funday er en dag, hvor alting er bygget op som en konkurrence, men der er ingen dommere. Der er en beskriver, der sidder og skriver kommentarer til alle programmerne og de bliver trykt i klubbens medlemsblad, men stemningen er uformel og hyggelig. Jeg havde tilmeldt mine 3 freestyle programmer og det var dejligt at gå i ringen uden nogen form for pres. Vi kunne bare gå ind, nyde vores musik og vores samarbejdet.

Og alle så ud til at have det sjovt. Vi så flere fantasifulde programmer, der ikke helt levede op til Kennel Klubbens regler og derfor ikke kunne bruges til en officiel konkurrence, men som var veludførte og spændende.

Bla. lavede Carol Mortimer og hendes barnebarn Louise Leverton et program, hvor de havde en stor vaskemaskine i ringen. Carol startede programmet med en stor sort schæfer, undervejs puttede hun hunden ind i vaskemaskinen og vaskede den - åbenbart ved for høj temperatur - for da den kom ud var den krøbet til German Spitz størrelse… Carol fortsatte programmet med sin sorte German Spitz, indtil hun selv kravlede ind i maskinen og kom ud igen i krøbet form - det var Louise iført samme tøj og paryk som Carol.

Mange brugte dagen til at træne deres programmer i konkurrence situationen - man måtte have godbidder og legetøj med i ringen og man kunne stoppe f.eks. gøen eller anden uønsket adfærd.

Der var også en klasse for "Dancing Virgins" (dansende jomfruer). Den var for alle, der aldrig havde optrådt i en dog dancing ring før og alle der mistede deres "uskyld" den dag fik en medalje og et diplom som bevis for at de havde gennemført deres program. I England er det en stor ting at have sin dog dancing debut. De erfarne handlere bakkede op om de urutinerede handler og stemningen i hallen under dancing virgin klassen var helt utrolig. Alle gik meget op i, at de nye dog dancere fik en god oplevelse.

En af de mest interessante klasser, var en klasse, hvor handlerne fik et stykke musik om morgenen (ved lodtrækning). Det var musik de ikke kendte og som de måske aldrig havde hørt før. De havde hele formiddagen til at sætte et program sammen og lærer deres hund at udføre det, inden klassen startede om eftermiddagen. Det var imponerende hvad deltagerne nåede at få ud af deres musik på 4 - 5 timer. Noget af musikken passede perfekt til hunden, andre var mindre heldige og måtte arbejde noget hårdere for at få alting til at hænge sammen

Mellem klasserne var der lege og underholdning. Bla. "musikalske tallerkner". Det er samme regler som "stole-leg". Når musikken spiller skal man bevæge sig rundt og når den stopper, skal man finde en stol og sætte sig. Den der ingen stol får ryger ud. Her var det bare ikke stole, men pap tallerkner og det var hunden og ikke handleren der skulle sidde på den.
Der var også zig zag konkurrencer - både individuel og for par. Det gjaldt om at kunne få hunden til at zig zage mellem handleren ben så hurtigt som muligt og så længe som muligt.

Det var enormt interessant at opleve så meget dog dancing på en weekend og jeg lærte en masse. Generelt er Englænderne meget bedre til at fortolke musikken end vi er i Danmark og fordi HTM er så stor en sport i England, er der mange handlere, som ikke laver andet med deres hunde end det. Konkurrencen er hård og helt ned i begynder klasserne ser man nogen meget opfindsomme og gennemarbejdede programmer. Hvis man vil vinde ud af klasserne, må man gøre noget ekstra for at skille sig ud. Der er mange om budet! Der er også mange flere træningsmuligheder og kursus tilbud i England end i Danmark, hvilket giver begyndere inden for sporten alle muligheder for at komme godt i gang.

Whisper - 1. vinder Starters FS + 2. vinder Starters HTM
Biscuit - 2. vinder Starters FS + 8. vinder Starters HTM
Robbie - 3. vinder Starters FS

Efter en hård men super inspirerende og lærerrig konkurrence weekend stod den på sightseeing i et par dage. Lis og jeg tog en dag til Stratford Upon Avon og vi besøgte Warwick Castle.

Vi tilbragte en dag i Burton og ellers slappede vi af sammen med Bob og Alison og deres hunde.

Tirsdag efter konkurrencen havde Bob inviteret nogen venner til at komme og møde os. Bl.a. Val Moss, der laver dog dancing med sin Border Collie Dorvale Wedding Bliss. Vi havde mødt hende ved konkurrencen, men det var rart at have mere tid til at snakke om vores fælles interesse. Val viste os også sine programmer igen og vi udvekslede trænings fif og ideer.

Efter en lille uge hos Bob og Alison var det tid til at pakke bilen sammen og køre mod Alfreton, hvor vi skulle tilbringe den sidste uge af vores ferie hos en dog dancing ven.

Ugen blev brugt på mere sightseeing, hundelufteture, træning (der dog blev begrænset væsentligt af, at jeg havde super ondt i ryggen), snak og hygge.

En enkelt formiddag blev også brugt hos dyrlægen i Leeds, hvor Robbie skulle have tappet sæd. Det skulle fryses, således at de engelske opdrættere, der ønsker at bruge ham i fremtiden har mulighed for det. Det var noget Bob havde arrangeret og det viste sig at blive en underholdende oplevelse. Specielt fordi den løbske tæve dyrlægen havde skaffet til at "tænde" Robbie, viste sig at være en fed Engelsk Bulldog ved navn Mercedes! Men vi fik den sæd vi skulle bruge - 14 strå, nok til 3 - 4 kuld hvalpe. Det er dejligt at vide, at der ligger små Robbie gener gemt der ude, når han en dag ikke er mere...

Lørdag d. 16. september kørte vi til Newby Hall, for at deltage i Darlington Championship Show i North Yorkshire. Det er en enorm udstilling med rigtig mange tilmeldte hunde. Lørdag var det Working og Pastoral grupperne og dagen hvor både sheltie og Border Collie skulle bedømmes. Vi kørte til udstillingen sammen med Kath Hardman og hendes Border Collie Stillmoor Lady In Red. Vores dog dancing ven Karen Sykes var også med - hun skulle handle Kaths hund og da min ryg stod af, handlede hun også Robbie i en klasse.

Robbie placerede sig ikke og det gjorde Kath's hund heller ikke, men Biscuit blev 4. vinder i Yearling Dog og Peace blev 4. vinder i Yearling Bitch. Robbies børnebørn havde en god dag. Bob og Alisons unge tæve Littlethorn Finesse vandt Junior Bitch og deres Champion tæve Littlethorn Kia blev Bedste Tæve. BIR blev Borderfame I Am I Said, der netop er importeret fra USA til England.
Jeg ved ikke hvem der vandt BIR hos sheltierne.

Mandag efter udstillingen besøgte vi Paula Ackary fra Kennel Stillmoor for at se hendes hunde.

De sidste dage i England gik stærkt! Pludselig var det tirsdag, dagen hvor jeg skulle til undervisning hos Jo Hill. Hun er lydighed handler og træner og underviser bla. de to handlere, der vandt Crufts lydigehedsfinalen (hanner og tæver) i 2006. Hun er dygtig! Og jeg lærte en masse i løbet af dagen. Jeg havde Biscuit med og fik en masse ideer til hvordan jeg får ham til at arbejde hårdere og prøve mere... Også denne dag fløj afsted og pludselig var det tid til at tage afsked og køre mod Harwich.

Vi sov på færgen om natten og startede køreturen fra Hoek van Holland kl. 7.30 om morgenen. Kl. 20.30 om aftenen havde jeg hentet min sidste hund Hazy, der ikke havde været med i England og kunne endelig låse døren op. Vi var hjemme!

Mine 14 dage i England har været helt fantastiske! Jeg har mødt en masse nye mennesker og alle steder har gæstfriheden været overvældende. Jeg har lært så meget og er nu super inspireret til at fortsætte træningen.

Når mine hunde gør noget særligt - noget ud over det sædvanlige,
så fejre vi det med en Happy Meal på McDonalds.
-Og at vinde sin klasse ved sin dog dancing debut i England er noget ganske særligt...
Så her får Whisper sin velfortjente belønning!
Og ja, det er uden tvivl at menneskelig gøre hunden, men vi elsker vores lille tradition
og vi kan godt leve med at vide, at det er fjollet :-)