Biscuit i Bingo Banko - oktober 2010

Anette Røpke, Biscuit & jeg og Thomas Evers Poulsen

Sidst i september fik jeg en henvendelse fra Metronome, der producerer forskellige underholdningsprogrammer for TV2. De ville gerne have mig til at komme og vise noget dog dancing i deres live show Bingo Banko, der vises lørdag aften kl. 20... Efter at have hørt lidt mere om ideen og at have slået fast, at selv om konceptet er, at alt skal være fis og ballade, så ville jeg ikke være med til at latterlig gøre HTM sporten. Det måtte godt være sjovt, men sporten skulle fremstå som seriøs. Vi blev enige om, at det godt kunne lade sig gøre, så den 23. september ved 15 tiden kørte Biscuit, Helle og jeg mod hovedstaden...

Lad mig slå fast fra starten; det er ikke en god ide at planlægge en opvisning på TV kun en uge efter en knæ operation. Det er faktisk en rigtig dårlig ide! Men hey - hvor tit får man chancen for at performe live på landsdækkendeTV!

Problemerne startede imidlertid allerede 1 time før vi skulle hjemmefra. De bukser, som jeg troede, at jeg skulle have på, var for stramme over knæet fordi det er så hævet. Og det var alle mine andre bukser også. Jeg endte med at måtte tage et par ikke helt rene cowboy bukser på, bare fordi det var de eneste, der ikke fik det til at se ud som om, at der sad en stor kødpølse rundt om knæet. Jeg var forholdvis tilfreds med bukse-situationen, indtil jeg mødte Helle (som altid siger hvad hun tænker), der ikke mente, at det ville være så slemt, hvis ikke den store forbinding sad lige midt på knæet... DER VAR INGEN FORBINDING!!!! SÅDAN SER KNÆET UD LIGE PT!!!!!! Hmpf!

Afsted mod København. Biscuit bag i bilen, Helle i strålende humør bag rattet og jeg på passager sædet sammen med alle mine sommerfugle.

Vi ankom ved 16.30 tiden og blev modtaget af Nynne, som også havde stået for kontakten op til showet. Vi blev vist op til vores garderobe. Helle, der er Vild Med Dans fan, bemærkede straks, at det var Mie og Michaels garderobe og var begejstret. Hun kom dog senere i tanke om, at de vist lige var blevet stemt ud og så var det ikke helt så cool alligevel. Vi ville da hellere have haft en vinder-garderobe.

Vi havde kun lige nået at få sat Biscuits bur op og så var det ned til studiet til den første briefing.

Gulvet i studiet var sort og blankt som et spejl. Jeg har aldrig set Biscuit blive bange for gulve af nogen art (faktisk har jeg ikke rigtigt set ham blive bange for noget), men den der skinnende sorte flade skulle han ikke i nærheden af! Han bakkede helt væk og ville ikke engang hen til den. Jeg bar ham ind i studiet, satte ham ned på tæppet hvor han skulle optræde og han slappede straks mere af og synes at det var sjovt. Jeg kastede mad ud på de sorte gulve og han løb ud for at hente det. Han fik også lov til at løbe ud på gulvene for at hilse på alle de mennesker, der stod rundt om os og for sådan en hyper-social lille fyr som Biscuit, er beundrende og glade mennesker en kæmpe belønning og motivator. Snart var han helt cool med gulvene og briefingen kunne gå i gang.

Briefing i studiet

Jeg fik at vide hvor jeg skulle komme ind og gå ud, hvor jeg skulle stå, hvad jeg ville blive spurgt om, hvad dommerne ville blive spurgt om osv. De ville meget gerne præsentere mig som verdensmester, hvilket jo egentlig også var ok, men jeg kunne ikke rigtigt få dem til at se vigtigheden af, at det jo ikke var Biscuit, der var på VM Guld holdet... Jeg gav op og håbede, at Whisper ikke ville have noget imod, at Biscuit lånte hans titel for en aften!

Efter briefingen var der en lille pause inden generalprøven. Vi brugte tiden på at sidde i studiet og kigge på forberedelserne. Værterne Simon Talbot og Jacob Wilson varmede lidt op og de øvrige deltagere blev briefet. Helle og jeg blev behandlet super godt. Alle var ivrige efter at sørge for, at vi havde det godt og der blev taget alle tænkelige hensyn til Biscuit.

Mens vi sad og så på forberedelserne, testede lydfolkene Biscuits musik 'Tarzan Mama Mia' og spillede den med dobbelt hastighed! Panik! Jeg måtte lige hen og sikre mig, at det var normal hastighed ved showet!

Generalprøve. Det hele blev kørt igennem som ved det live show. Biscuit var i top form. Under interviewet stod han foran mig og kørte det meste af sit trick repertoire igennem og hans program gik rigtig fint. Alle var vilde med ham og jeg slappede også mere af. Man ved aldrig hvad der sker, når man tager sin hund ind i så anderledes omgivelser, så der var dejligt at se ham være glad og tryg.

Biscuit var helt tryg ved gulvene og gik glad ind i studiet

Det var lidt svært at koncentrere sig om interviewet, fordi Biscuit underholdte med det ene trick efter de andet.

Biscuit danser til Beats freestyle musik 'Tarzan Mama Mia'

Finish pose

Ideen med Biscuits og min medvirken var, at vi skulle optræde i en slags Vild Med Dans inspireret konkurrence. Vi skulle konkurrere mod et andet par og dommernes points ville blive bingo tallene i den runde. Biscuit og jeg skulle optræde først og derefter skulle Simon Talbot udfordre os og sige, at han kunne danse med hvad som helst og gøre det meget bedre end os. Jacob Wilson skulle tage ham på ordet og præsentere ham for det næste par - en rocker og hans muskelhund (der iøvrigt ikke var en muskelhund, men en meget fredelig bull mastiff ved navn Carsten). Simon Talbot skulle have en vest lavet af kød på og det skulle se ud som om, at han skulle danse med hunden Carsten, men i virkeligheden skulle han danse med rockeren der i øvrigt kaldte sig The King. Det var enormt sjovt at se prøverne til denne del af showet.

Dommere skulle være Thomas Evers Poulsen fra Vild Med Dans og Adfærdsbehandler Anette Røpke.

Simon Talbot med kødvest - efter sigende lugtede den ret grimt!

ADDDD!!!!!

Carsten syntes at det var en lækker vest!

Og den vilde dans med Simon Talbot og rockeren The King

Og deres finish pose :o)

Efter generalprøve var det sminke tid og derefter var der en længere pause, hvor vi fik aftensmad og sad sammen med de andre deltagere og slappede af.

Og nu med fuld make up!
Det var iøvrigt svært at koncentrere sig om at sidde stille mens jeg fik make up på, fordi jeg kunne høre Helle sidde og fnise inde i TV stuen, hvor hun fulgte de prøver der var i gang nede i studiet. Især en eller anden, der vandt sin vægt i roulader fra Dan Cake fik hende til at gnække.

Aftensmad i garderoben

Hygge og afslapning med de andre deltagere

Vi tullede også lidt rundt og fandt bla. et billede fra Vild Med Dans af den ene af aftenens danse-dommere Thomas Evers Poulsen.

I den stue hvor vi sad og ventede, var der en stor TV skærm, hvor man hele tiden kunne følge med i hvad der skete i studiet. På bordet stod der slik og frugt. Helle var i paradis - jeg tror ikke at der var noget tidspunkt i løbet af aftenen, hvor hun IKKE havde en lakrids i munden :o).

Efterhånden som klokken nærmede sig 8 begyndte sommerfuglene at flakse igen, men det var faktisk ikke så slemt som jeg havde troet at det ville være. Hele stemningen i og omkring studiet var enormt afslappet og hyggelig. Mit knæ havde det ikke særlig godt, men man kommer langt på smertestillende medicin og adrenalin hjælper også gevaldigt! Vi var de allerførste deltagere i showet og det var dejligt. Ikke nogen ventetid til at sidde og blive nervøse.

Kl. lidt i 8 gik vi ned foran studiet og overværede de sidste prøver hvor Simon Talbot og Jacob Wilson øvede sig på introen. 2 minutter i 8 kunne de stadig ikke huske deres første replikker!!!

Simon Talbot, Jacob Wilson og pigegruppen Sukkerchok er klar til start

Præcis kl. 20 gik starten og ganske få minutter senere fik jeg besked om at gøre klar... Biscuit virkede glad og afslappet - lige indtil vi skulle gå frem mod studiet. Larmen fra publikum var helt vanvittig og der stormede teknikere og rekvisit-folk rundt alle vegne. Biscuit satte hælene i og ville ikke med. Han lod sig ikke engang lokke af mad. Inde fra studiet kunne jeg allerede høre os blive introduceret, så jeg kunne ikke gøre andet end at løfte Biscuit op, smile og gå ind!

Under interviewet sad Biscuit på min arm og jeg fodrede ham med pølsestykker for at bekræfte ham i, at det var en god situation vi var i. Heldigvis har han et fantastisk temperament, han stoler på mig og han af-reagerer lynhurtigt efter en påvirkning. Da jeg satte ham ned og begyndte at gøre klar, var han helt på igen og tog ingen notits af det kaos, der var rundt om os. Han lavede små twister bare fordi han havde lyst og han var helt tryg. Phew!

Vores start var lidt rodet. Ved general prøven havde vi haft god tid inden musikken startede, så jeg troede, at jeg kunne nå hen og belønne Biscuit, men det kunne jeg ikke. Jeg kunne heller ikke høre musikken, fordi publikums klappen og hujen lød meget voldsommere end jeg havde forestillet mig. Allerede fra begyndelsen mistede jeg fornemmelsen af hvor i musikken jeg var - jeg var ikke engang helt sikker på, at den var startet. Jeg var nødt til at glemme alt om den planlagte koreografi og bare lave noget der passede til den rytme, som jeg kunne fornemme. Men Biscuit var glad og fokuseret og han nød at være i studiet og optræde - og det var fantastisk at opleve. Jeg var super stolt af ham - min modige lille sheltie-fyr.

Helle fulgte slagets gang fra TV stuen oven på og vidste ikke noget om det drama vi havde været igennem - da hun gik fra os, stod vi ude på gangen og Biscuit var glad og upåvirket af det hele. Hun sagde iøvrigt også, at musikken gik fint igennem på TV, men der kan de jo også styre lydstyrken på de forskellige lydkilder.

Biscuit under interviewet - han ser stadig lidt betænkelig ud...

-Men da han kom ned og skulle danse, var han klar, glad og super tændt.

Dommerne var tilfredse og gav os 87 ud af 90 mulige points - bingo tallet var 87!

Biscuit fik en kæmpe belønning da vi kom ud - pølser i massevis og så var det ellers op ovenpå, for at se The King og Simon Talbots dans.

Parret fik 33 points fra dommerne - bingo tallet var 33.
Og Simon Talbot kom efter showet og undskyldte, at han havde været nødt til at sige, at vi ikke var gode - han var meget imponeret over Biscuit :o)

Så var det tid til at slappe af og nyde resten af showet fra stuen ovenpå. Vi tog afsked med vores nye bull mastiff ven - det var virkelig en super sød hund.

Carsten og Biscuit

Alting går lynende stærkt den time som showet varer - kamera mænd, værter og andre studie-folk drøner rundt i bygningen for hele tiden at være klar der hvor næste 'stunt' skal finde sted.

Bæver-ræs ude på gangen neden for TV stuen

Helle og Biscuit hygger

En meget træt Biscuit - han så mere træt ud i virkelligheden end på billedet :o)

Da studiet blev tømt, skulle vi lige have et par billeder af Biscuit foran logoet.
På vej ind for at tage dette billede mødte vi min kollega Rune, der havde været inde for at se showet. Godt jeg ikke viste at han var der - så havde jeg være endnu mere nervøs!

Lidt over 21 kunne vi pakke alle vores ting i bilen og køre hjemad - en stor oplevelse rigere. Nøj hvor er jeg bare stolt af min lille sheltie, der klarede det hele super super flot. WOW hvor er han sej! Han beviste, at han er ved at være klar til at overtage den slags opgaver, så Whisper kan trække sig lidt tilbage og få lov til at blive ældre.

Tusind tak Helle fordi du kørte med os - det var fedt at opleve det sammen med dig. Og tak til Bingo Banko teamet for invitationen og fordi I tog alle hensyn til Biscuit, så det også blev en god oplevelse for ham. Og kæmpe tak til Biscuit, der dansede sin sjæl ud for mig.

Og nu står den ellers på intensiv knæ-pleje resten af weekenden!

PS. Hero gjorde mig også ret stolt den aften... Han havde været alene hjemme i næsten 8 timer - første gang nogen sinde at han var alene så længe - og ikke så meget som en lille tisse-tår i hvalpegården! Jubiii! Godt gået Hero! - Det får imidlertid en til at undre sig over, at han kan holde sig 8 timer når han er alene hjemme, men ikke 5 minutter når han futter rundt og fjoller... Men det er jo en helt anden historie... ;o)