HTM i England
3. - 13. september 2007

Fotos: Allan Brown, Helle Larssen og Emmy Simonsen

Hollandsk måge :-)

Vi startede allerede tirsdag morgen. Helle og hendes dejlige brune Border Collie Cookie kom og sammen tog vi til dyrlæge for at få vores Pet Passports klar til at rejse ind i England 24 timer senere.

Ved dyrlægen opdagede vi en ubetydelig fejl i Cookies pas. Vi blev enige om, at det ikke gjorde noget, så vi lod det være. Hundene blev tjekket igennem og alt var ok. Underskrifter og stempler de rigtige steder. Phew! Den del klaret...
Meeeen da vi kom hjem fik vi alligevel kolde fødder... det er ikke sjovt at stå ved grænsen til England med en fejl i passet... Vi kørte tilbage og fik lavet et nyt pas til Cookie. Og hvor var vi taknemlige for det senere. Hundenes pas blev kontrolleret ned til mindste detalje da vi nåede grænsen - de havde aldrig sluppet en hund ind i England, hvis de havde fundet en fejl!!!!!

Efter dyrlægen pakkede vi bil og så kørte Helle hjem for at sove og gøre det sidste klar.

Kl. 21 mødtes vi igen. Klar til afgang.

Regnbue i Tyskland

Turen ned gennem Tyskland og Holland gik over al forventning og vi ankom til Hoek van Holland ca. 12 timer før færgen sejlede. Vi gik en lang tur med hundene - jeg tror at vi trængte lige så meget til motion som de gjorde. Vi gik langs vandet ud til stranden og hundene nød at jage kaniner og fugle og at strække benene.

Efter gåturen sov vi lidt - vi havde trods alt kørt hele natten og da vi vågnede, brugte vi en del tid på at overtale os selv til at træne.
Motivationen for at træne var ikke høj, men da først vi kom i gang var det sjovt. Cookie og Robbie var super go'e. Biscuit og Whisper knap så imponerende.

Whisper arbejdede egentlig fint nok, men han gøede meget. Og selvfølgelig samlede der sig et stort publikum og Whisper tænder på tilskuere, så det gjorde det endnu værre. Øv :-(
Hans HTM program gik rigtig godt :-).

Biscuit var vist nærmest over-motiveret og derfor lavede han en masse sjuske-fejl. F.eks. var det nærmest umuligt for ham at bakke under mit ben. Han blev ved med at ramme ved siden af, fordi han ikke koncentrerede sig. Han var sød og sjov, men ikke særlig koncentreret...

Robbie var go'!!!! Men det er Robbie næsten altid :-).
Eneste problem: Prøv selv at træne et program, hvor rekvisitten er et tørklæde, i stiv kuling lige ud til vandet uden nogen form for læ!!!!

Helle og Cookie trænede deres program igennem med mange stop med leg, for at øge motivationen. Cookie var veloplagt og super tændt.

Efter træningen kørte vi op i byen og vi så et museum der fortalte om de hollandske dæmninger. Det lyder kedeligt, men det var faktisk meget interessant.

Helle i en "lejlighed", der skal vise ødelæggelserne fra en oversvømmelse

Dæmningen i Hoek van Holland. Bemærk hvor stor den er i forhold til huset og bilerne.

Hunden var også ude og kigge på dæmninger :-)
Fra venstre: Robbie, Cookie, Whisper og Biscuit.

Kl. ca. 20 kørte vi om bord på færgen - efter at være kommet gennem det nervepirrende tjek af hundenes pas. Aftensmad og så i seng!

Færgen til England

På vej i seng - langt om længe :-)

Tidligt næste morgen lagde vi til i England. Yderligere 3 timers kørsel inden vi endelig ankom Alfreton i Derbyshire, hvor Kath og hendes mand David bor. Vi fik pakket bilen ud, blev indkvarteret på vores værelser og gik en tur med hundene. Om aftenen kom Karen og hendes mand Allan og vi havde en rigtig hyggelig aften.

Cookie følte sig hjemme på sit nye værelse

Torsdag morgen stod vi tidligt op for at træne. Sidste træning inden weekendens konkurrencer. Der var ikke rigtigt noget der fungerede for os. Ikke lige det vi havde håbet, men vi klamrede os til det gamle ordsprog om en dårlig generalprøve...

Efter træningen lod vi Cookie og Biscuit blive hos Kath og David og kørte selv til Linton, hvor Bob Tunnicliff bor. Han har opdrættet Helles unge hund Doggie. Vi hilste på Doggies familie og havde i det hele taget en rigtig rar dag... Lige indtil Kath ringede og sagde, at Cookie var sprunget over lågen i haven og var stukket af. Hyggen stoppede brat og Helle og jeg kørte alt hvad remmer og tøj kunne holde gennem mylder-trafikken tilbage til Alfreton. Resten af aftenen gik med at lede efter Cookie. Han blev jævnligt set, men ikke af nogen der kunne få fat i ham.
Tusind tak til Karen, Allan, Chris, Jackie, Annette, Lesley, Roger og selvfølgelig Kath og David, der alle smed alt hvad de havde i hænderne for at komme og hjælpe med at lede.
Some jeg husker aftenen var det endeløse vandringer over ujævne marker. Da vi kom ind havde jeg ko-lort på benene og snegleslim op da armenen. Jeg gik på en kirkegård i buldrende mørke og råbte på Cookie. Og lige lidt hjalp det. Han var væk.

Kl. 23 var det bulrende mørkt og vi besluttede at indstille eftersøgningen intil kl. 4.30 hvor alle Kaths venner ville komme tilbage og hjælpe. Helle lagde sig til at sove i bilen med åbent bagagerum, så Cookie kunne finde hende, hvis han kom hjem. Kath og jeg satte os ved computeren og printede plakater ud, så vi kunne efterlyse ham.

David insisterede på at gå en sidste runde og kigge. Få minutter efter ringede han... Han havde set en Border Collie på nabo grunden. Vi fik vækket Helle, der var helt udmattet og sov tungt. Hun kaldte et par gange, hørte en lyd og HOVSA... Et brunt og støvet Border Collie hoved dukkede op bag en bunke mursten. Cookie havde fundet hjem. Puha. I kan ikke forestille jer hvor lettede vi var!

Vi kom ret sent i seng den aften!!!!!

Fredag morgen. Karen ringede. Hendes hund Fly var halt, så hun skulle på en 2 timers køretur til Ken - deres "boneman". Det blev besluttet, at Helle og jeg skulle køre med for at få vores hunde tjekket igennem. Så efter en morgentur i parken kørte vi med Kath og David ud for at se det nye hus de lige har købt. WOW!!!! Jeg kan godt forstå, at de glæder sig til at flytte!!!! Karen mødte os der og efter en hurtig kop the fyldte vi hundene i Top Lodge Dancing Dogs' bus og tog afsted. Det var rart at have tid til at snakke med Karen. En lang køretur er perfekt til 'catching up' når man ikke har set hinanden længe.

Ken fixede alle hundene. Især Fly, Cookie og Whisper havde brug for det! Vi fik en kop kaffe og han viste os noget facinerende video af hundes bevægemønstre med og uden skader.
Efter en lille time var vi igen i bussen på vej mod Belper, hvor Karen bor.

Karen er 'groomer', så da vi kom til hendes salon, fik hundene et bad. Nogen af hundene... Vi var for dovne til at bade dem alle :-). Resten af dagen gik med hygge og snak. David og Kath ankom til spisetid og det var forholdsvis sent inden vi var tilbage i Alfreton.

Tidligt op lørdag.... Konkurrence dag!!!!
Vi ankom til Tomlinson's et par timer inden konkurrence start, så der var travlhed med at bygge ring, stille borde og stole op osv. Heldivis skulle der ikke lægges tæpper. Gulvet havde gummi underlag og var super godt for hundene at arbejde på.

Jeg havde lovet at hjælpe ved konkurrencen, så det meste af morgenen stod jeg i musik check-in. Der skal tjekkes meget musik ind, når der er 200 starter ved en konkurrence!!!! Men det var godt - det gav en god mulighed for at hilse på de andre deltagere og lærer folk at kende og det gav mindre tid til at blive nervøs :-).

Lige inden frokost skulle jeg dømme Advanced Freestyle. Sikke en klasse at dømme. De bedste af de bedste engelske ekvipager og kvalifikation til Crufts semifinalen. Det var imidlertid ikke så svært. Jeg var ikke i tvivl om mine point og så bagefter at mine point havde ligget ret tæt på da andre 2 dommeres. Vinder blev Karen Sykes med Kes, der lavede deres program til Disneys Be Our Guest.

Frokost pause og så Novice Freestyle, hvor jeg skulle i ringen. Der var ca. 40 deltagere i Novice FS, så den var delt i to. Det må man gøre, hvis der er mere end 20 i klassen. Whisper og Robbie var i part 1 og Biscuit i part 2. I begge klasser var jeg oppe mod nogen berømte handlere, så jeg var nervøs!

Whisper var først i ringen og HOLD DA OP!!! Lidt usikkerhed i første trick, men ellers WOW. Han var super god og han gøede praktisk talt ikke!!!! En af de bedste Surrounded performace'r han har præsteret nogen sinde og helt klart den mest stille. Jeg var så stolt af ham!!! Han opnåede 26,23 points og vandt klassen.

Whisper optræder til 'Surrounded´ fra filmen The Man with the Iron Mask

Robbie var sidst i klassen. Han var bestemt ikke vild med hallen, men han er aldrig specielt god indendøre. Han har det bedre under åben himmel :-). Heldigvis er han glad for sit program til Sparkling Diamonds og han da han kom i gang arbejdede han rigtig pænt. Han blev nr. 3 i klassen.

Robbie i sit tempofyldte program til 'Sparkling Diamonds' fra musicalen Moulin Rouge.

Biscuit var i Nov. FS part 2 - sidste hund i ringen den dag! Han har rigtig glad og lavede et super flot program. Han fik 25,57 points og blev 2. vinder i klassen.

Biscuits indledning til 'All I Care About is Love' fra musicalen Chicago.

Og Biscuit skulle lige tjekke om de rare dommere nu også havde set hvor go' han var :-)

Konkurrencen blev fulgt af et fransk film hold, der lavede et program om 'Odd Sports' til amerikansk TV. De synes at det var spændende at jeg som dansker rejste til England for at konkurrere og oven i købet klarede mig godt, så Biscuit og jeg blev interviewet. Biscuit var ikke vild med det, for han skulle sidde på mit skød og se yndig ud. Biscuit er ikke en skødehund :-).

Vi sluttede dagen med en gåtur rundt på området med hunden og så hjem for at slappe af.

Afsted igen søndag morgen. Helle skulle i ringen i Starters HTM, dagens første klasse. Hende og Cookie var fantastiske. Jeg var sikke på at de ville vinde klassen. Det burde de have gjort. Desværre var dommerne ikke enige. De placerede sig på en 4. plads, hvilket er super flot i en klasse med 20 deltagere!!!!!

Helle og Cookie lavede en strålende performance til 'Chim Chim Cheree' fra Mary Poppins. De var WOW!

Igen skulle jeg dømme Advanced klasse med Crufts semi-kvalifikation, men denne gang HTM. Lige som om søndagen følte jeg mig ret sikker på det jeg gjorde, så det var ikke så svært. Vinder blev Kath Hardman med Stillmoor Lady in Red. Det var 4. gang i træk de vandt Advanced HTM. Imponerende!

Mine egne hunde skulle i ringen lige efter frokost. Igen var Novice en kæmpe klasse, så den var delt i to og Whisper var i part 1. Vi skulle lave hans ret nye (kun optrådt med det 3 gange før - en konkurrence og 2 opvisninger) Harry Potter program. Det er et rigtig godt program, men vi har satset på en høj sværhedsgrad, så der er meget der kan gå galt og ca. 3 uger inden jeg tog til England lavede jeg det ved en opvisning, hvor jeg fuldstændigt glemte programmet. Jeg kunne ikke finde rundt i musikken og hver gang jeg troede at jeg var tilbage og vidste hvor jeg var, viste det sig at jeg tog fejl. Det var forfærdeligt!
Da vi nærmede os Whispers HTM klasse begyndte jeg at blive bange for at det skulle ske igen. Jeg har aldrig været så tæt på et panik anfald ved en konkurrence før. Jeg var ikke bare nervøs, jeg var skrækslagen. Mine hænder og ben rystede og jeg så alting gennem en tåge. Jeg var tør i munden og hjertet galoperede i ca. 5 x normal hastighed.
Stakkels Whisper, men han viste virkelig hvor fantastisk en hund han er! Selv om jeg var fuldstændig ude af stand til at støtte ham, arbejdede han sig hjerte ud for mig. Han var super. Han satte ikke en fod forkert og desværre var jeg slet ikke i stand til at nyde det. Jeg huskede programmet og takket være Whisper lavede vi en super performance.
Da vi kom ud blev vi mødt af et begejstret publikum. En fortalte mig, at hele hallen havde været tryllebundet mens vi optrådte. Ingen havde sagt en lyd, alle var stoppet det de var i gang med for at se på os. Hvad mere kan en dog dancer ønske sig? :-)
Selv havde jeg mest lyst til at græde - af lettelse og for at få panikken og stresset ud af kroppen. Men der var præmie overrækkelse kort tid efter, så jeg beherskede mig :-)
(ifølge Helle dog ikke særlig succesfuldt... hendes kommentar dag jeg kom ud efter præmieoverrækkelsen: "Du lignede en der var ved at tude!". Hmmm Helle er altid meget ærlig! :-)).
Vi fik 28 point og vandt klassen mere end 2 point foran nærmeste konkurrent.

Whisper i sit HTM program til det kendte tema fra Harry Potter filmene.

Robbie var min sidste "individuelle" hund i ringen. Han var stadig ikke glad for hallen. I Freestyle var der en masse dejlige spring til at aflede ham, men HTM er meget mere præcist og selv om der er tempo i Feet Of Flames, var han ikke glad. Vi kunne godt have kæmpet os gennem programmet, men jeg var udmattet oven på alle følelserne i forbindelse med Whispers program og alle mine hunde havde arbejdet fantastisk hele weekenden, så jeg besluttede at jeg ikke ville slutte med en middelmådig præstation. Jeg fik Helle til at kaste Robbies legetøj ind og lavede dermed vores program om til en "training round". Robbie fik en god oplevelse og det gjorde jeg også. Publikum klappede i takt til musikken og vi fik næsten mere opmærksomhed for vores træning end for vores gennemførte programmer. Utallige kom hen og sagde at det havde været dejligt at se en 'vindende handler' sætte hundens behov først.

Robbie endte med at få en god oplevelse i ringen og det var guld værd!
Hvis han har nok af den slags oplevelser, vil han forhåbentlig lærer at arbejde indendørs.

Sidst på dagen var der 2 uofficielle klasser. 'Dancing Virgins' og 'Anything goes'. 'Dancing Virgins' er som navnet siger for 'Dansende jumfruer' - altså handlere, der aldrig har optrådt med HTM eller Freestyle før. I 'Anything goes' kan man stille op med hvad som helst. Helle, Cookie, Whisper og jeg havde lavet er par program til anledningen. Vi gik til Bachs 'Ave Maria' og selv om det var sent på dagen og sidst på en lang weekend arbejdede Cookie og Whisper rigtig godt. Flot drenge :-).
Det der imponerede mig mest, var at alle blev til 'for sjov' klasserne var overstået, for at heppe på de sidste i ringen. I Danmark kører folk normalt hjem, når de selv er færdige med det de skal. Især hvis der har været præmie overrækkelse. Det var dejligt, at der var opbakning også til de sidste. Selv om det var uofficiele klasser, ligger det trods alt stadig et stort arbejde bag programmerne.

Endnu engang sluttede vi med en gåtur og så hjem for at slappe af.

De danske hunde efter konkurrencen.
Fra venstre: Cookie (4. vinder i Starters HTM), Robbie (3. vinder i Nov. FS), Biscuit (2. vinder i Nov. FS) og Whisper (vinder af Nov. HTM og FS)

Mandag var Kaths fødselsdag!!!! Vi startede med fødselsdags gaver og morgen hygge. Derefter kørte vi til det smukke Carsington Waters og gik en lang tur med hundene. På den første del af turen var de løse, men efter at have mødt en gnaven dame, der ikke gik ind for hunde uden snor, tog vi dem i line og pga. løse får blev de i line resten af turen. Men det var en god tur og alle nød det.

Karen havde lovet at lave fødselsdags middag til Kath, så aftenen tilbragte vi der. En dejlig afslappende dag og aften oven på en travl weekend.

Tirsdag. Vores sidste dag i England og tid til alle de ting vi havde planlagt, men ikke nået. Bla. kiggede vi på Biscuits Crufts program og fik det top tunet. Om aftenen kom Annette Lowe på besøg sammen med Danny. Danny er tæt beslægtet med Robbie. Både Dannys far SHCH Littlethorn Galaxy og hans mor Dorvale Maid Welcome er Robbies børnebørn, så Danny er hans oldebarn på begge sider.

Danny

Danny og Robbie

Danny og Robbie

Onsdag. Tid til at pakke og tage afsted. En hurtig tur over til Karen for at sige farvel og en sidste gåtur i parken. Tid til afsked. Som altid var det med en klump i halsen og tårer i øjnene da jeg sagde farvel til Kath og David. De første par timer efter afskeden er altid præget af en vis vemodighed.

1½ døgn senere ankomst til Danmark. Tak til Helle for en fed tur. du var super at rejse med :-D.

Læs Helles dagbog fra turen her!
Se resultaterne fra konkurrencen samt fotos på Canine Freestyle GBs hjemmeside her!