Freestyle i Italien
14. - 20. september 2007


Fra d. 15. - 18. september 2007 stod den på Freestyle i Deiva Marina i Italien.

 

Torsdag d. 13. september 2007 kom mine 3 dansende hunde og jeg hjem fra en super fed tur til England og fredag d. 14. spetember - efter ca. 10 timer hjemme - fortsatte jeg alene til Italien.

Associazione Italiana Freestyle havde inviteret mig til at være dommer ved deres konkurrence d. 15. sep. og undervise i Freestyle d. 16. og 17. september.

Jeg startede fra Kastrup Lufthavn omkring kl. 11, fløj til Rom, 2½ timers vente tid og så videre med fly til Genova, hvor Karina Lebro, hendes mand Gianni, deres datter Denise og Giannis mor ventede på mig. Det var sent inden vi ankom til deres hjem i Deiva Marina og endnu senere inden vi var færdige med at snakke om Freestyle og hunde i al almindelighed, så vi kunne gå i seng.

Lørdag var konkurrence dag, men heldigvis startede konkurrencen først kl. 14, så vi skulle ikke alt for tidligt op. Lidt i 11 var vi klar og kørte til Lavagna, hvor arrangørene havde fundet en super hal, der passede perfekt til formålet!
Der var gulvtæppe på hele gulvets areal, så ikke noget ekstra arbejde med at lægge tæpper og selv om det var varmt, kunne alle døre stå åbne, så temperaturen blev ikke alt for høj.


Konkurrence hallen i Lavanga.


Bemærk de smukke omgivelser!


Der laves ring og musik anlægget skal testes...

Allerede et par timer før konkurrencen begyndte deltagerne at møde og kl. 14 gik vi i gang. Det var ikke som i Danmark, hvor man er klar til første ekvipage i ringen når konkurrencen starter. Nej, kl. 14 var der en briefing, derefter tjekkede folk deres musik ind og alles CDer blev tjekket og der blev skrevet ned, hvor højt hver enkelt CD skulle spilles. Det kunne kun lade sig gøre, fordi det var en forholdsvis lille konkurrencen.

Hunde og handlere fik også lov til at gå ind i ringen og vænne sig til omgivelserne.


Briefing med div. praktiske oplysninger osv.


Musik tjek...


Ringen "afprøves"

Handlere og hunde var tydeligvis meget urutinerede. Der var store bekymringer over hunde, der skulle opholde sig - og endnu værre - varme op i hallen, mens en anden hund var i ringen. Alle var meget bange for forstyrrelser. Til sidst måtte vi forbyde opvarmning i hallen når en hund var i ringen. Det fik gemytterne til at falde lidt til ro.


Der var flotte præmier til vinderne

Kl. ca. 3 var vi klar til første ekvipage på danse-gulvet.
Klasse 1 gik i gang! I italien har de kun en dommer til en konkurrence, så der hvilede et tungt ansvar på mine skuldre. Da jeg ved præmie overrækkelsen så min 'line-up´, var jeg imidlertid glad for den rækkefølge hundene blev placeret i, så jeg mener at mine bedømmelser var i orden.
De har kun Freestyle på programmet - ikke Heelwork To Music.

Programmerne lignede dem vi så i Danmark, i sportens spæde start (oktober 2005 - WOW hvor er udviklingen gået stærkt her i landet). Næsten ingen fortolkede musikken og de fleste havde valgt moderne pop musik, uden skift eller highs og lows, hvilket gør det meget svært at fortolke. Mange havde meget heelwork i deres programmer og derfor manglede de indhold. Sværhedsgraden var typisk ok for kl. 1.

Langt de fleste hunde var Border Collier eller Sheltier. Selv om vi har en del dansende sheltier i Danmark, så var det overvældende hvor mange der var i Italien. Det er åbenbart en populær race.


Vinder af kl. 1: Julian Schroffenegger med Border Collie Zivas (siddende yderst til venstre) - 26,1 p.
2. Karina Lebro med Sheltie Shana (siddende forrest med 2 zoble sheltier) - 25,3 p.
3. Alice Chinello med Stor Puddel Samarcanda (Stående bag Karina med en stor pokal i hånden) - 24,4 p.
4. Milli med Border Collie Ariel (siddende forrest med en Border Collie) - 24,0 p.
5. Alessia Lissoni med Sheltie Matisse - 23,9 p.
6. Francescsa Trani med Border Collie Trento - 23,9 p.
7. Karina Lebro med Sheltie Liva - 23,0 p.
8. Silvia Loro med Nova Scotia Tele - 22,9 p.
9. Karina Lebro med Border Collie Chance - 22,7 p.
10 Vanessa Fiorini med Blanding Carlos - 22,0 p.
11. Christina Ghidini med Border Collie Chelsea 21,8 p.
12. Monica Mencarelli med Border Collie Lady Moon - 17,8 p.

Programmerne var generelt ikke så flydende som man kunne ønske sig. Der var mange brud, stop og kluntede links mellem tricksens. Det gjaldt også klasse 1s vinder Julian Schroffenegger med Zivas. De scorede ikke på udførelse, men vandt på sværhedsgrad og fortolkning. Deres program var faktisk Freestyle og ikke HTM med lidt for mange tricks. Det var originalt og interessant. Og Julian er kun 9 år gammel, så han har lang tid til at finpudse sin timing, præcision og udførelse og så bliver han god!
Karina Lebro med Shana havde en original og spændende spring-serie i starten af deres program og da resten af programmet også var veludført, var de oppe og ånde Julian i nakken, på trods af, at der desværre var lidt rigeligt heelwork i deres program. Karina Lebro havde i øvrigt ganske godt flow i alle hendes programmer og diskrete signaler. Dejligt at se.
Som 3. vinder stod Milli og Ariel. De havde et tempofyldt og interessant western program, der desværre havde en del kiks. Deres rekvisit var et bord, der blev ved med at vælte. Det forstyrrede helheden rigtig meget.
På 4. pladsen kom dagens eneste Stor Puddel, der viste et enkelt, men veludført program.


Vinder af kl. 2: Roberta Scortecci med Border Collie Artu (til højre) - 26,1 p.
2. Isabella Longo med Boxer Liuba - 23,5 p.

Roberta Scortecci og Artu lavede et veludført militær program, men nogen sjove tricks. Det var en fortjent kl. 2 sejr. 2. vinderen Isabella med Luiba havde til gengæld ikke en god dag. De ville end ikke have placeret sig i Top 5 i kl. 1.


Vinder af Fun Class: Millie med Golden ret. Blue (gyderst tv.) - 24,3 p.
2.Rosalba Pietrini med Sheltie Keep - 23,7 p.
3.Francesca Manzini med Samoyed Brina - 23,6 p.
4.Francesca Vasselli med Border Collie Megan - 23,4 p.
5. Vanessa Fiorini med Border Collie Haloween - 22,9 p.
6. Lisa Corradi med Australian Cattledog Skol - 22,6 p.
7.Alessia Lissoni med Sheltie Miro - 22,1 p.
8. Silvia Loro med Nova Scotia Tele - 21,8 p.
9.Francesca Manzini med Blanding Freddy - 21,7 p.
10. Jacky Benini med Beagle JC - 21,4 p.

Blues vinder program i Fun Class var nok dagens bedste program, men desværre vil han ikke performe uden at få godbidder :-(. I det hele taget var der nogen gode programmer i Fun klassen, der ville - hvis de havde været udført uden godbidder - have klaret sig udmærket i kl. 1.

Rigtig mange handlere havde professionelle koreografer til at koreografere deres programmer. - Dog ikke med stor succes. Koreograferne ved typisk en masse om dans, men ikke noget om Freestyle og derfor kom der en masse 'handler action' og ikke nok 'hunde action' ud af det. Og der kom meget heelwork mens handleren dansede eller hunde der blev efterladt i dæk eller sit, mens handleren dansede ud i position til et spring eller lignende.

Søndag morgen stod den på undervisning. Vi startede tidligere end beregnet pga. en ekstra ene-time, hvilket virkede som en god ide lørdag da det blev aftalt, men knap så god søndag da jeg skulle tidligere op :-).

Undervisning hele dagen søndag og mandag samt tirsdag formiddag.


Hvis min træningsbane lå i så smukke omgivelser, ville jeg aldrig kunne få nok at at træne!


Ariel var min demo hund det meste af kurset...


Og Chance resten af tiden.


Det kræver koncentration at lærer en koreografi uden ad...


Meget koncentration...


Og træning...

Der skal også være tid til at hygge!


Efter kurset skulle der skrives diplomer


Når der er så varm, som der er i Italien midt på dagen, så må man tænke kreativt når det gælder om at holde hundene afkølede.

I forbindels med den hundeskole, hvis træningplads vi lånte, lå der også en hundepension. Hundepensioner er anderledes i Italien end i Danmark. Der var ingen beboelse i forbindelse med træningspladsen og pensionen, så feriegæsterne var uden opsyn mange mange timer hvert døgn, bla. hele natten. Jeg tror i bund og grund ikke, at det var en dårlig pension, men jeg ville ikke bryde mig om at efterlade mine hunde der!!!!


Hundepensionen havde kun to pensionæreri den periode hvor jeg var i Italen.


Normalt kommer hundene kun ud af deres løbegårde ganske kort tid hver dag, men den sorte lab var ny i pesionen, så den hylede og var ulykkelig. Det kunne vi ikke bære, så vi lånte Karinas nøgle til træningspladsen og gik ned og legede med hundene. Schæferhunden Ricky har boet i pensionen i 3 år og den har ingen muskler. Den bærer tydeligt præg af et inaktivt liv. Labradoren havde kun været der få dage - den skulle være der en uge - og var tydeligvis ked af det. Den er vant til at være højt elsket familiehund og den er kun 8 mdr. gammel.


Da tirsdagens undervisning var overstået, var det for alvor ferietid!!! Tid til sightseeing. Første stop: Cinque Terre eller "The Five Lands" som det oversættes til. Det er 5 helt specielle landsbyer, der ligger ud til Middelhavet i et natur område, der er så specielt, at det er på UNESCOs Verdensarvsliste over naturfænomener af enestående og uvuderlig almen værdi. Læs mere her!


Langs denne kyststrækning kan man - i godt vejr - se 4 af de fem byer.
På trods af diset kan man godt se by nr. 2 ca. midt i billedet og nr. 3 lidt længere henne...

Det er så godt som umuligt at komme til "The Five Lands" pr. bil, så vi tog toget til Monterosso Al Mare, der er en af de 5 byer.


Karina og Angelica i toget


Angelica er glad for Chokolade is :-)


Monterosso


Borgen i Monterosso. Hver af de 5 byer har sin egen borg.


Monterosso


Monterosso


Middelhavet er smukt og bølgerne imponerende


Små smalle gader - mere italiensk bliver det ikke :-)


Kirken i Monterosso


For os, der var vilde med hunde, var det fedt at se en løs hund inde i kirken.

Italien er katolsk, så deres kirker er fyldte med helgen figurer.


I den anden ende af byen holder Monterossos kæmpe til...
Han er hugget ud af sten og det er et imponerende værk!

Dagen sluttede med en typisk Italiensk middag på en lille bjerg restaurent sammen med hele "familien": Karian, Gianni, Denise, Giannis søster Sandra og hendes mand Roberto + deres datter Angelica samt Karinas bror og jeg.


Sandra, Angelica og Denise

Onsdag - min sidste dag i Italien - afsted til Pisa.
Pisa er en smuk storby fyldt med atmosfære, meget italiensk og naturligvis skulle vi se det skæve tårn!!!!


Floden Arno


Katedralen i Pisa og "dåbshuset". Den lille runde bygning til venstre var der hvor de betydningsfulde borgere i Pisa fik deres børn døbt, så de var "indviede" inden de fik lov til at komme ind i selv katedralen.


Katedralen - det hele er bygget af marmor... WOW!
Bemærk toppen af det skæve tårn i beggrunden.


Udsmykning på døren ind til katedralen


Og over døren...


Resterne af den helgen, der beskytter Pisa. Der ligger faktisk et skelet i glas kisten og man siger, at der sker mirkaler omkring den.


Dåbshuset


Kapellet


Udsmykning over hovedindgangen til kapellet

Udsmykning inde i kapellet


Katedralen, kapellet og dåbeshuset var ubeskriveligt smukke. En kæmpe oplevelse. Specielt fordi Roberto, der var vores guide, kan læse latin, så han oversatte de forskellige inskriptioner for os, hvilket gav en fornemmelse for de mennesker, der gik rundt og levede på i Pisa for så mange år siden. Og han forklarede om stilarter og arkitektur. Meget meget spændende!


Men naturligvis... en ting man ikke kan være i Pisa uden at se.... det skæve tårn!
Det var oprindeligt kirketårn til katedralen og den dag i dag, sender de enorme klokker deres lyd ud over Pisa hver morgen.

At gå op i tårnet er en speciel oplevelse. Det hælder så meget, at man fuldstændigt mister fornemmelsen for balance og rum/retning. Det er som om, at hjernen ikke kan finde ud af, at et tårn hælder i stedet for at gå lige op. Man må hele tiden støtte sig til væggen for ikke at snuble.

I øvrigt koster det tålmodighed at kommer op i tårnet. Der må kun være 40 mennesker i det ad gangen, så vi købte billetter 2½ time før vi kunne komme derop og så havde vi 20 minutter til at se det! Nåh ja - og det betalte vi 15 Euro for pr. person...


Udsigten over Pisa fra toppen af tårnet.

På vej hjem fra Pisa så vi Gulf of Poets. En smuk bugt, hvor mange berømte poeter bla. Dante, Byron og Shelley skrev mange af deres værker.


Lerici, der ligger ud til Gulf Of Poets

I Lerici besøgte vi Rosalba Pietrini, der deltog i konkurrencen og en træningsdag. Hun er sheltie opdrætter og havde 5 små en måned gamle sheltie hvalpe.

Dagen sluttede på en Sea-food restaurent sammen med "hele familien". En super hyggelig dag!

Tidligt (tidligt!!!!!) næste morgen gik turen igen til lufthavnen. Trist at tage afsked med alle de nye italienske venner, men dejligt at tænke på, at jeg skulle hjem til mine hunde igen.


Skyer set fra oven :-)

PS. Krybdyr, 5 cm. lange hvepse og utallige insektstik, der klør mere end almidelige mygstik... det er noget jeg lige skal vænne mig til!