Opvisning på Bregetved Dyrskuet
D. 6. juli 2008

Det første Helle og jeg lærte da vi ankom til Bregntved Dyrskuet var, at Bregntved Dyrsuet IKKE er et lille lokal børnedyrskue, som vi havde forestillet os!!!!

Det er et rigtigt dyrskue, med tivoli, øltelt, alverdens konkurrencer og MANGE MENNESKER!!!

Nåh ja, men så slap vi da for at være nervøse på forhånd! Til gengæld meldte sommerfuglene sig i rå mængder, da vi så stedet!


Vores 'lejr' kort tid efter at vi var ankommet.
Det så langt mindre ryddeligt ud, da vi havde været det i et par timer :-)

Helle og jeg skulle lave opvisning 2 x 20 minutter som en del af underholdningen i en af dyrskuets opvisningsringe.

De var en fantastisk dag! Det var det virkelig! På mange måder fuldstændig surrealistisk, men absolut en af de opvisninger vi vil tænke tilbage på med et fnis.

Vi skulle lave 5 programmer med 4 forskellige hunde inkl. opvarmning og kostumeskift på 20 minutter!!!! Temperaturene nærmedes sig 30 grader og ringen mindede om et månelandskab! Der var fyldt med huller!
(Nåh ja, der lå også en hundelort hist og pist)


Whisper optræder til 'Ratatouille'

Jeg turde ikke lave Robbies 'Don't Tell Mama', fordi jeg var bange for, at han skulle komme til skade, når han landede efter et af sine høje spring, så ujævnt var der!
Selv HTM programmerne var bekymrende, fordi enten hund eller handler risikerede at stå på næsen i et hul!

Biscuit optræder til 'There Is No Business Like Show Business'

Efter de første 20 minutter kiggede Helle og jeg på hinanden - begge badede i sved og med en vejrtrækning, der ikke kunne være mere anstrengt om vi så havde løbet et maraton - og sagde 'Hvor var det forfærdeligt!'. Derefter fandt vi en kold sodavand og et bord/bænk og ændrede vores planer for anden runde, så der blev færre kostumeskift og bedre mulighed for at varme op til de programmer, der krævede meget opvarmning.


Hazy og Helle hyggede sig mellem vores 2 opvisninger.
Og jeg tror at Hazy endte med at spise flere af Helles pølse-stykker end Cookie og Doggie.


Og da Hazy havde siddet og hygget sammen med Helle,
var hun bestemt ikke klar til at skulle tilbage i buret mens vi lavede opvisning 2.
Hun satte bremserne i og nægtede at tage så meget som et eneste skridt!
Et par pølse-stykker i buret løste dog hurtigt problemet :-).

Mellem vores opvisninger var der heste, får og geder i ringe. Gæt lige hvor godt der lugtede!!! Til vores hundes ros, lod de sig dog slet ikke forstyrre af det.


Hesteshowet var måske ikke det mest imponerende vi har set...


Den ene rytter faldt faktisk af hesten!!!!
Her er hun dog kommet op igen.


Hvor udfordrende er det lige for en ex-hyrdehund at skulle lave Dog Dancing,
når der er får alle vegne rundt om ringen???

Lige inden vi skulle ind igen, var der geder i ringen. En del af gederne havde kid. Kiddene var ikke i snor. De var over hele ringen! Spredt for alle vinde og på ingen måde under kontrol! Og da gederne forlod ringen, nægtede kiddene at følge med. Til sidst spurgte en sarkastisk tilskuer om ikke Border Collierne kunne hjælpe. Det var dråben! I Olsen Banden kostume og med taske i hånden, sendte jeg Whisper ud for at samle geder. Kiddenes ejer var dybt taknemlig, den sarkastisk tilskuer var måbende og Whisper var i paradis :-)
Det sjoveste var, at da gederne havde forladt ringen, ville Whisper gerne hyrde mere, så han vendte sig mod en kalv, der lå og sov... Han var helt nede i hyrdeposition og klar til at få den på benene, da han fik kigget op og opdagede at kalven havde verdens største og nok også mest gnavne ko til mor. UPS! :-D

Da ringen var ryddet, lavede Whisper en pæn Olsen Banden...
Vores 2. opvisning efter den nye plan gik meget bedre og selv om vi stadig svedte som svin da vi kom ud :-), følte vi ikke at vi var ved at kollapse.


Olsen Banden

Og Helle fandt et kostume til Doggies første Freestyle program!!!!! Hun kommer til at se stinkende godt ud!!!! :-)

Tak til Helle, Cookie, Doggie samt naturligvis til mine egne dejlige hunde, for en super hyggelig dag :-)


Vi måtte kun køre 1 bil ind på pladsen, så vi mødtes på parkeringspladsen og pakkede ALT ind i Helles bil. Og når jeg siger alt, så snakker vi telt, kostumer, rekvisitter, tasker, bure SAMT 6 hunde + 2 personer!!!